Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Der er efterhånden lavet ikke så få politiserier om livet og døden i en drabsafdeling i en amerikansk storby. Homicide stammer fra starten af 1990’erne og var i sin daværende form banebrydende. Man kom helt tæt på karaktererne, som blev skildret på godt og ondt. Det var ikke endnu en politiserie, hvor alting var sort eller hvidt, men derimod langt mere nuanceret og ofte langt mere realistisk. Jobbet som politimand portræteres som værende helt ekseptionelt krævende både fagligt og personligt, med store sjælelige omkostninger for den enkelte. Homicide:Life on the streets, eller drabafdelingen på dansk, bliver nogle gange kaldt for den bedste politiserie, der nogensinde er lavet, og der er da heller ingen tvivl om at den holder den dag i dag, og at den konstruktionsmæssigt har været inspirationskilde til eksempelvis en nutidig serie som Sopranos.
Vi befinder os i Baltimore på politistationen i drabsafdelingen. Al Giardello er leder af afdelingen. Den nye detektiv Tim Bayliss er netop kommet til, og han bliver sat sammen med enspænderen Frank Pembelton, der absolut ikke bryder sig om at have en makker, og så slet ikke en ny en af slagsen. Sammen kaster de sig over en brutal sag, hvor en 11 årig pige er blevet fundet myrdet.
Således kastes vi ud i det første afsnit, der også præsenterer os for de øvrige politifolk i afdelingen.
Boxsættet består af i alt 13 afsnit og er dermed den komplette første sæson:
Gone for Goode: Er seriens første afsnit.
A ghost of a chance: Detektiverne Munch og Bolander kaldes ud til et mordsted, kun for at finde ud af at offeret stadigvæk lever
Night of the dead living: En hed aften i spetember bryder airconditionsystemet sammen og det bliver en hed nat på stationen. – Et af de banebrydende afsnit, der faktisk ikke viser nogle sager, men som derimod udelukkende foregår i samme lokale med de samme personer. Et eksempel på hvorledes de forskellige karakterer selv fylder meget i serien.
Son of a gun: Detektiv Crosettis ven, en anden politimand bliver dræbt i tjenesten, og sagen sætter dybe spor i de indvolverede.
A shot in the dark: Jagten på manden, der myrdede Crosettis ven indskærpes og detektiverne følger et spor i underverdenen.
Three men and Adena: Pembleton og Bayliss får tolv timer til at afhøre den mistænkte i en mordsag. Et fremragende klaustrofobisk afsnit, der indbragte Tom Fontana en Emmy.
A dog and Pony show: Mordet på en polithund fører Howard og Felton på sporet af en narkohandler.
And the rockets dead glare: Detektiverne befinder sig pludselig midt i et politisk spil, da de undersøger noget der ligner henrettelsen af en kinesisk mand.
Smoke gets in your eyes: Munch og Bolander mistænker I første omgang et forældrepar for at stå bag mordet på deres barn indtil et tip leder dem I en anden retning.
See no evil: Bayliss og Pembleton bliver sat på en sag, hvor de skal afgøre om en betjent har gjort sig skyldig i mord, da han under en narkorazzia har skudt en mistænkt.
Black and blue: Et insidertip får en politmand til at erkende indblanding i skuddramaet, men Pembleton har på fornemmelsen at flere er indblandet i sagen.
A many splendored thing: En død kvinde findes. På hende sidder der en lap papir hvorpå der står at ”Ed gjorde det”, men det hele virker iscenesat.
BOP gun: Et pars ferie i Baltimore ødelægges abrupt, da kvinden brutalt skydes ned under et røveri. Med Robin Williams som gæstestjerne.
Alt i alt er Drabsafdelingen en solid serie, der er både barsk og realistisk. Selv om den har adskillige år på bagen er den bestemt værd at se eller gense, og den kan bestemt anbefales alle med hang til drabeligheder. Ikke mindst er både manuskript og skuespil i en klasse for sig, og det er ikke ufortjent at serien står som en perle blandt politserier. Der er lavet i alt 9 sæsoner af serien.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
PAN Vision.
