Skriv en kommentar
Ikke så film har gennem filmhistorien beskæftiget sig med umenneskelige forhold på skoler/institutioner der forveksler dannelse og opdragelse af børn og unge med afstraffelse. Til forveksling ligner skolerne fængsler og lærerne fangevogtere. Hovedpersonen er typisk en humanistisk indstillet lærer der får det bedste ud af eleverne/de indsatte.
Drengene fra Skt. Judes er det sidste bemærkelsesværdige skud på stammen herhjemme. Filmen er irsk og vandt hovedprisen, Den Gyldne Svane ved den første Copenhagen Filmfestival 2003.
William Franklin (Aidan Quinn), den første lægmandslærer på Skt. Judes ankommer til skolen i 1939 lige efter at have deltaget i Den Spanske Borgerkrig på republikanernes side. Glimt fra borgerkrigen dukker til stadighed op i hans bevidsthed og sætter de herskende forhold på skolen og ikke mindst hans egen situation i et slemt relief. Efterhånden som den engelske deltagelse i 2. Verdenskrig nærmer sig forværres forholdene på skolen. Ingen tvivl om, at på Skt. Judes hersker fascistoide tilstande og at læreren sammen med eleverne udgør en modstandsbevægelse der har små sejre men også må lægge krop til frygtelige gengældelsesaktioner.
Der ligger udtvivlsomt et åbenlyst opgør med en ikke fjern fundamentalistisk irsk, katolsk fortid bag filmen (ligesom i Magdalena Søstrene også fra 2003); den katolske kirkes intolerante, for ikke at sige barbariske opdragelsesmetoder skildres konsekvent i en række scener der tager pusten fra en egentlig forståelse af institutionens og personernes bevæggrunde. Det skal ikke nægtes, at man savner en dybere skildring af vores hovedperson og drengene. Glimtene fra lærerens deltagelse i Den Spanske Borgerkrig tjener ikke til meget andet end at sætte lighedstegn mellem kampene dér og her; mens den venstreideologiske/kommunistiske retorik fra borgerkrigen dæmpes ned til et enkelt genkommende revolutionsdigt. Således forklares det ikke rigtigt, hvorfor læreren lader sig ansætte på Skt Judes; at der ikke var andet arbejde at få, må vi tro på, men hvilke overvejelser gør han sig ved gentagelsen af borgerkrigen?! Hans indtryk af det daglige livs grusomheder vises kun, når han griber ind ellers sidder han blot på værelset og kigger ned i skole/fængselsgården. Hvorfor en katolsk opdragelsesanstalt ansætter en venstrerevolutionær lærer står hen i det uvisse.
Filmen kunne have været så meget mere vedkommende, hvis den havde talt direkte ind i vores tid. Den indførelse af egentlig undervisning/læring som den humanistiske lærer står for er bestemt ikke nye toner i Danmark og ville have virket så meget mere vedkommende, hvis en forklaring på den fundamentalistiske religionsdyrkelses stærke tag i et moderne (?) vestligt demokrati var blevet forsøgt. Derfor fremstår filmen, på trods af sin konsekvente dokumentation af og opgør med nær irsk grusom fortid, som sært berøringsangst i forhold til sit emne.
DVD-ens ekstramateriale består af 3 trailere og en kort Bag Kameraet featurette, hvor skuespillerne fortæller om handlingen, deres roller og roser instruktør og manuskript. Hvor ville det have været givende at få en gennemgang af den katolske prægning af det irske skolesystem, ja samfund.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
