Skriv en kommentar
Vi ved alle, at dronningen af England elsker sine corgier. De der mærkelige lignede skabninger af hunde, ser åbenbart så søde og dejlige ud, at der nu er decideret en hel børnefilm til dem, fra det samme belgiske produktionsselskab, der skabte ”Bigfoot” og ”Sammys Eventyr”.
På Buckingham Palace får Dronningen en ny lille hundehvalp, Rex ( Silas Holst). Han er fræk, uhøflig og snotforkælet. Han bliver tophunden over dem alle, men jalousi lurer i baggrunden, og hunden Charlie( Lars Ranthe) sørger for at sende Rex væk, hvor han havner på et hundeinternat. Rex er dog fast besluttet på at vende tilbage til Buckingham Palace og blive Dronningens tophund igen.
Filmen har ikke just fået en positiv modtagelse. Især ikke hos de engelske medier. Og det er nok meget forståeligt, da de elsker deres dronning og ingen skal parodier hende. Når det så er sagt, er det bestemt heller ikke en fejlfri film. Den har nogle sjove referencer, som de voknse sikker ville synes er meget sjove – fordi de netop er for vokse. Det tvivles, hvor mange børn overhovedet kender til begrebet ”Fightclub” og andre royale finurligheder.
Humoren i filmen bliver simpelthen for irriterende i længden, og så skal vi bombarderes med, hvordan vi alle er ens lige meget, hvor vi kommer fra.
Mange parodier sikkert Donald Trump – og han er jo også et nemt target, fordi han er komplet idiotisk. Også i denne film står han ikke frit for fornærmelserne. Man kan dog synes, det er lidt mærkeligt, at parodier en politisk figur i en børnefilm, der burde være sjov og fjollet, hvilket også er derfor, at denne karikering af Donald Trump hurtigt falder på jorden igen.
Karakteren er heller ikke konsistent igennem filmen, hvilket er utrolig irriterende. Især den manipulerende og fikse pige, Wanda, ligger op til det ene, men forvandler sig uden nogen grund, hvilket slet ikke giver mening til filmens plot. Og disse fejl er der igennem det meste af filmen, hvor plottet aldrig formår at være hverken spændende eller sjovt.
” Dronningens Corgi” er få momenter af humor og fjolleri, men det forbliver aldrig mere end dette. Plottet er opbygget på klichéer og referencerne er slet ikke til børn. De ellers så nuttede hunde ender med at blive et rent mareridt.
