Skriv en kommentar
Instruktøren Ari Aster er tidligere kendt for sine stærke gyserfilm, især den fantastiske debut ”Hereditary” fra 2018, som sendte kuldegysninger ned ad ryggen. Året efter udkom den provokerende ”Midsommar”, om en bizar og ubehagelig svensk kult. Nu skifter han både genre og stil med ”Eddington” – en film spækket med Hollywood-stjerner og samfundssatire.
Vi befinder os i Eddington, et lille samfund i New Mexico, USA. Året er 2020, og mens pandemien raser, Black Lives Matter-bevægelsen vokser, og 4Chan-konspirationsteoretikere lurer i skyggerne, opstår kaos og paranoia under et lokalt borgmestervalg. Den lokale sherif, Joe Cross (Joaquin Phoenix), forsøger at skabe tryghed og orden, mens hans kone Louise (Emma Stone) bliver opslugt af konspirationsteorier og fake news. Samtidig kæmper borgmester Ted Garcia (Pedro Pascal) desperat for at blive genvalgt.
Phoenix leverer en stærk og nuanceret præstation som den pressede sherif, men det er svært at afgøre, om man skal føle med ham – eller frygte ham. Er han et offer for samfundets opløsning, eller endnu en vred, konservativ amerikaner, der klamrer sig til mistro og kontrol? Pedro Pascal, i sin tredje sommerfilm, har denne gang fået en mindre sympatisk rolle – og måske var han ikke det oplagte valg, da hans naturlige charme modarbejder karakterens kynisme.
Filmen er uden tvivl skabt for at provokere. Den vil vække debat, udfordre og ruske op i alt fra amerikansk identitet og moderne politik til fake news og pandemisk paranoia. Og det lykkes – til en vis grad. Problemet er, at det hele også bliver lidt for meget. ”Eddington” føles som to forskellige film på én gang: En dommedagssatire og et dystert actiondrama – og balancen mellem de to er ujævn.
Tematikker som misinformation, radikalisering og samfundets fragmentering er bestemt relevante. Men her drukner de i et fortællemæssigt kaos. Det hele bliver for amerikansk, for mærkeligt og for meget på én gang.
”Eddington” er en ambitiøs film med store idéer, men den snubler over sin egen forvirring. Skuespillet føles spildt, og karaktererne får aldrig helt lov at udfolde sig. Gå ind og se filmen, hvis du vil provokeres og udfordres, men forbered dig på at gå derfra både fascineret og frustreret.
