Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Eksorcisten 3

6. juli 2006 af David Lund

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Eksorcisten 3 billede

Den eneste rigtig "gode" opfølger til 1973 klassikeren Eksorcisten.

15 år efter den originale Eksorcisten leder Lt. William Kinderman en drabssag med rod i det religiøse. Alt tyder på at morderen er den famøse Tvillingemorder som huggede en finger af sine lig, og skar et stjernetegn i hånden på dem. Problemet er blot at Tvillingemorderen blev henrettet for 15 år siden. Snart ledes Kinderman på sporet mod en mand på den lukkede afdeling på et hospital, som påstår at han er Tvillingemorderen… han ligner dog Kindermans gamle ven Damien på en prik, manden som for 15 år siden udførte eksorcismeritualet på Regan i den originale film, og døde ved at blive kastet ud af vinduet og ned af trapperne. Snart er Kindermans mangel på tro truet, og ligeså er hans familie.

Eksorcisten 3 er ment som en direkte opfølger til den originale film, eftersom den pinlige 2’er heldigvis hurtigt er blevet glemt af alle der har set den. William Peter Blatty, manden bag bøgerne samt manuskriptet til den originale film, har overtaget roret som instruktør og fortsætter ligeså som forfatter. Filmen her er langt mere grufuld og eftertænksom end 2’eren var, og kan på mange måde måle sig med mange klassikere indenfor genren på trods af dens problemer og mangler. Det er en stærk film som udvider det univers Eksorcisten skabte og tilfører nye, spændende ting hertil. Det er derfor ingen overraskelse at det er den bedste opfølger til den originale film til dato, og uden tvivl den der er mest tro mod den originale film. Eksorcisten 3 er dog en meget anderledes film end Eksorcisten, den er pakket ind i et mordmysterium, der trækker sit publikum i stort set alle retninger, selvom vi ud fra titlen udmærket godt ved hvor vi sådan ca. ender henne.

Som sagt har William Peter Blatty instrueret, og det er hans anden ud af stadig kun 2 film som instruktør. Blatty har en masse pudsige træk i sin instruktion, specielt hans klippeteknik samt den måde han kæder en masse usammenhængende scener sammen på er måske mere interessant end vellykket. I sidste ende er han dog enorm dygtig til at skabe foruroligende billeder og bibeholde en trykket stemning. Filmen emmer af atmosfære, desperation og depression. Jeg vil bestemt kalde instruktionen vellykket, selvom der fra tid til anden bliver foretaget underlige træk.

Skuespillet er ligeså utroligt bemærkelsesværdigt. George C. Scott (manden som imponerede os i Dr. Strangelove og Patton) spiller hovedrollen som Kinderman. Jeg vil gå så langt som at sige at det måske er den bedste præstation jeg har set indenfor genren, for han er utrolig imponerende, troværdig, sympatisk og dejlig sarkastisk. Enhver som kender manden vil nok ligeså nikke genkendende til min ros fra hans andre roller, da han stort set imponerer i alt hvad han laver. Brad Dourif spiller Tvillingemorderen, og hans rolle indeholder sjovt nok en lille bemærkning til Barneleg, filmene hvori Dourif lægger stemme til morder dukken Chucky. Dourif har en fantastisk stemme, og med en præstation som denne, der ofte tangerer til det morsomt morbide, fatter man ikke at man ikke ser ham i flere film. Han er en birollens mester, som jeg hellere end gerne vil se noget mere til. Jason Miller genoptager sin rolle som Damien Karras fra den originale Eksorcisten, dog ikke ligeså blændende og fremragende som før. Udover det er der mange små sjove optrædener, blandt andet fra Samuel L- Jackson og basketballstjernen Patrick Ewing.

Eksorcisten 3 gør måske brug af flere virkemidler end der er brug for, men når den endelig fungerer, er den helt oppe på plan med film som Don’t Look Now og Rosemary’s Baby. Den har en masse fremragende dialog/monolog og enkelte scener der sidder fast på nethinden timer efter rulleteksterne er slut. Det er mere end man kan sige om mange amerikanske gysere i dag, og dens unikke tilgang til genren er svær at finde kedelig. Kan du lide den originale Eksorcisten, så spring over 2’eren og hop direkte til denne film. Du vil næppe blive skuffet.

Ekstramateriale er der absolut intet af, ganske enkelt skuffende. Derimod er billedformatet i 16:9 anamorphic widescreen og lyden i dolby surround.. det er i det mindste bedre end ingenting.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: Eksorcisten 3
Original Titel: The Exorcist III
Premieredato: 4. juli 2006
Instruktør: William Peter Blatty
Skuespillere: George C, Scott, Brad Douriff, Jason Miller, Ed Flanders
Spilletid: 105 min.
Selskab: Morgan Creek, Nordisk Film, 2006
Genre: Action





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...