Den smukke og tilsyneladende uskyldige Angelique (Audrey Tautou) er forelsket i den succesfulde læge Loic (Samuel Le Bihan). Det eneste problem er at Loic er gift. Men det er ikke noget problem, for Loic vil gerne forlade sin gravide kone til fordel for Angelique… eller vil han..? Sammen skal de flyve til Firenze, for at fejre at han vil forlade konen, men han dukker aldrig op.. Er hun blevet svigtet af Loic..? Angelique er tilsyneladende blev forrådt af Loic.. Men så spoles filmen lige pludselig tilbage til begyndelse, og vi ser hele historien fra Loic´s synspunkt.. Og alt er lige pludselig ikke som det så ud til….
Forvirret efter dette referat..? Så er der kun en ting at sige.. Se filmen der er et spændende psykologisk drama. Selve opbygningen af filmen er nærmest genial. Her kan man virkelig tale om brug af flashback…Selvom jeg indrømmer at jeg midt i filmen, da historien spoler tilbage, for at begynde forfra, med de samme 5 min. intro, nok lignede et kæmpe spørgsmålstegn. For det er jo netop der at ens nysgerrighed bliver stillet og at man lige pludselige begynder at tænke over de ting man lige har set..
Der er ikke det store person galleri i denne film, men det bliver virkelig opvejet af de to hovedrolle indehavere. Angelique bliver spillet formidabelt af den ufattelig smukke Audrey Tautou. Hun brænder endnu engang igennem lærredet, ligesom hun gjorde i rollen som Amelie i filmen af samme navn. I denne rolle skal hun spille en sindssyg kvinde, hvilket hun gør til UG. Loic bliver spillet af Samuel Le Bihan. Han er nok ikke kendt af den brede danske publikum, da han mest har spillet i franske film. Han spiller rollen som Loic, med stor overbevisning, og formår at vise den frustration, som Loic besidder.
Musikken er flot og passer godt til filmen. Ligeledes er filmen flot filmen, specielt bør man ligge mærke til farverne i filmen.. Virkelig flotte.
Når man ser filmen kan man ikke lade være med at tænke på film som: Fatal Attraction. Den ligner meget, men er dog meget bedre på det psykologiske plan. Her er ikke så meget fokus på sex. Men hvis der bliver lavet en remake i USA, så bliver det jo nok lavet om.
Extra materiale:
Der er på denne DVD de klassiske muligheder for at vælge scene, for at se trailer for filmen (og for 3 andre film fra samme selskab).
Så er der biografier over 4 af de medvirkende samt production notes. Ikke videre ophidsende.
Så er der nogle slettede scener, samt to alternative slutninger. Desuden er der et ekstra lydspor med instruktørens kommentarer. Naturligvis (og desværre for nogle) foregår det på fransk. Ekstramaterialet kan ikke score mere end 2 stjerner.