Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

Elton John – Greatest Hits One Night Only (2CD + DVD)

25. juni 2005 af David Lund

5 stjerner Skriv en kommentar

Elton John – Greatest Hits One Night Only (2CD + DVD) billede

Den perfekte udgivelse for Elton John fans der endnu ikke har erhvervet sig noget med ham.

Sir Elton John er næppe en mand der har brug for en introduktion, men her får han nu en alligevel. Elton John udgav sin første plade i 1969, og lige frem til 1996 har han udgivet mindst et top 40 hit hvert år (og mange nummer 1), og i start 70’erne var han klart den bedst sælgende popartist i den vestlige verden. Starten af hans karriere bød bl.a. på sange som Tiny Dancer, Your Song og Rocket Man (sange som mange stadig mener er hans bedste), og han udgav hele 4 fuldlængde albums i 1971. Udover at være produktiv og stor sælgende er han (eller var dengang i hvert fald) et symbol på kvalitet både musikmæssigt og lyrikmæssigt. Elton John komponerer, spiller piano og synger selv, og med lige netop kompositionerne og historierne i sangene er han banebrydende og original. Man kan på sin vis påstå at han skabte pop, med et udtryk som desværre er gået stødt ned af bakke lige siden. Senere i hans karriere har han skabt filmmusik (bl.a. til Løvernes Konge) og er utroligt glad for poppen i dag, især når det kommer til pige- og drengebands, og duoer står han ikke af vejen for at afprøve.

Udgivelsen her er en dejlig lille pakke. Jeg har før givet udtryk for hvor god en idé det er at kombinere CD’ere med DVD’ere, og dette er nok en af de bedste af den slags udgivelser til dato. CD-lyden er knivskarp, og DVD’en er både lydmæssigt, billedmæssigt og indholdsmæssigt langt foran den typiske udgivelse.

Den første CD indeholder musik tidligt i Elton Johns karriere. Denne CD ville endda kunne stå godt alene på markedet, da lyden som sagt er rigtig god, og det er her vi finder hans bedste sange. Med sange som Tiny Dancer, Your Song, Rocket Man, Saturday Night’s Alright For Fighting, Goodbye Yellow Brick Road, Candle In The Wind, Crocodile Rock, og ja jeg kunne blive ved, viser CD’en her hvorfor Elton John er blevet et så stort ikon. Sangene er ligeså aktuelle i dag som de var dengang, og lyder overhovedet ikke forældede.

Den næste CD indeholder så musik fra senere i Elton Johns karriere. Her kan man finde et par overflødige numre og det nærmest sprudler af sentimentalitet på flere af numrene. Han har dog stadig en catchyness der gør sangene værd at lytte på, og man nynner uden tvivl flere af dem efter sidste nummer er forbi. CD’en indeholder numre som I’m Still Standing, Sacrifice, Can You Feel The Love Tonight?, Believe og This Train Don’t Stop There Anymore. Lyrikmæssigt er Elton John stadig på et højt plan, men det er næppe så mesterligt som det var engang, og med en afspilning af denne CD lige netop efter den første, vil dette stå klart for enhver.

DVD’en er præsenteret med en 5.1 Dolby Surround lyd, og den er klokkeren. Billedet er i 16:9 til koncerten og de enkelte videoer er i 4:3. Det burde lige nævnes at DVD’en er i NTSC men regionfri, så hvis din DVD-afspiller og/eller fjernsyn har problemer med dette signal, får du nok ikke så meget ud af den. Elton John fyrer så her en koncert af i Madison Square Garden i 2000, og det tager sin tid, faktisk omkring 2½ times tid. Men koncerten er så afvekslende og ægte at den holder interessen stort set hele vejen igennem, og med gæster som Billy Joel, Mary J. Blige, Bryan Adams og Kiki Dee (samt andre) er man godt underholdt. Derudover er der 5 videoer på, kun en af dem har jeg set før og de er med gæster som Justin Timberlake, Mandy Moore og Blue. Man undres her over Elton Johns fascination af lige netop disse artister, men fint nok er det.

Alt i alt en rigtig god udgivelse, og det værste jeg kan sige om den er, at man kan spore Elton Johns langsomme forsvinden på popscenen, som han nærmest har forudsat selv. Men ikke alle kan blive på toppen i så mange årtier som han har, og det kan man kun respektere.

DVDen er venligst stillet til rådighed af
Universal Music Danmark.

Titel: Elton John – Greatest Hits One Night Only
Original Titel: Elton John – Greatest Hits One Night Only
Premieredato: 13. juni 2005
Genre: Andet


banner
Overskrift Højre Block
Den Vilde Robot ...
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...