Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Gyserfilm har en del subgenrer, så selv den mest kræsne og indædte filmnørd, kan dyrke sin egen personlige smag. De største af disse subgenrer er dem, der ofte ender i biograferne årligt - slashere, spøgelsesbilist og monsterfilm er heriblandt. Blandt de lidt mindre subgenrer finder vi babysitter-gyseren. Gyserfilm har det med, at hive fat i ting, vi normalt ikke finder uhyggelige, og så vende dem til noget utrygt, og en ond babysitter må siges at være enhver forælders mareridt. Som barn så jeg en gyser om en babysitter, der fodrede børn til et magisk træ. Det gjorde enormt indtryk dengang, men på det seneste har denne subgenre været underligt fraværende. Derfor var det med stor nysgerrighed, at jeg smed “Emelie” i afspilleren. Især med den positive omtale i tankerne. Desværre lever den ikke op til sin hype, men det gør den heldigvis ikke decideret dårlig.
Plottet behøver ikke den store forklaring. Det kan siges så simpelt som, at en ny babysitter skal passe tre børn imens forældrene tager en tur i byen. Faktisk vil flere afsløringer herom ødelægge en del af filmens overraskelser, så lad os bare holde her. Det er nemlig filmens mysterie, der holder den kørende. Hvad er den onde babysitters motiv? Efter netop den historie bliver fortalt, forfalder filmen til en triviel omgang katten efter musen.
Lad os bare få kortene på bordet med det samme - “Emelie” er nøjagtig som de andre film om onde babysittere. Her er ingen nyskabelse, nytænkning eller lignende. Til gengæld får vi en række forstyrrende scener om, hvordan børn kan blive psykisk tortureret. Man væmmes ved den onde babysitter, og det er klart filmens største fordel. Dette skyldes både manuskriptets ord, instruktørens fokus og ikke mindst skuespillerinden Sarah Bolger, der leverer en tour de force præstation i inkarneret ondskab.
Første halvdel af filmen er derfor en glimrende opbygning, men efter motivet bliver afsløret, rammer en lang række uvelkomne klicheer ned over filmen. Først og fremmest er afsløring flad og utroværdig. Der er ligeledes mange spørgsmål, der her dukker op, men aldrig bliver besvaret. Derimod er filmens klimaks forholdsvist fornøjeligt, dog mest pga. den ufrivillige komik der opstår, når filmen henter inspiration fra “Alene Hjemme”. “Emelie” vil helt sikkert gå rent ind hos flere, men den ender alligevel lidt som en skuffelse, for alle de rigtige ingredienser er egentlig til stede - de bliver bare blandet forkert.
Billede & Lyd - 4/6
Selvom billedet ikke direkte imponerer, kan man ikke modsige, at alt fra farver til detaljerighed er helt i orden. Det hele er meget nedtonet med et realistisk look. Filmen indeholder mange mørke scener, da den udspiller sig på en aften, og detaljerne og skyggerne tager ikke skade af mørket. Filmens score er meget dominerende i lydbilledet. Dialogen går dog stadig rent igennem, men der er ikke så mange detaljer i baghøjtalerne.
Ekstramateriale - 2/6
En enkelt featurette går bag om kameraet i et kvarters tid igennem interviews. Vi kommer ikke særligt meget dybere ned i filmen, men får en forståelse for, hvorfor folkene bag besluttede sig for at lave “Emelie”. Derudover en trailer.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.
