Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
De japanske Pink-film har indtil for ganske nylig været et næsten urørt kapitel for os danske seere. Men takket være Another World er endnu en obskur genre hevet ud af filminstituttet og vor savnede Natfilm-festival og placeret ganske tilgængeligt på landets DVD-hylder.
Empty Room er et glimrende eksempel på hvorfor de erotiske Pink-film ofte er blevet taget op på netop filmfestivaller, institutter og akademiske institutioner. Den har nemlig masser af ambitioner, intentioner og kunstnerisk integritet som man normalt ikke forbinder med billigt produceret, erotisk film.
Stik i mod deres europæiske kolleger har mange japanske instruktører lagt ud i det erotiske videomarked for så senere at bryde igennem til decideret mainstream-film. De gunstige omstændigheder skyldes at studierne var ligeglade med indholdet så længe en vis mængde bar hud var tilstede i filmene og så længe de ikke gik over budget. Det har instruktørerne så vendt til deres fordel og mange har udfoldt sig vældig kreativt og skabt følelsesmæssigt engagerende og intellektuelt velfungerende, erotiske film. Det er altsammen meget fascinerende.
Men tilbage til Empty Room, der som sagt er et glimrende eksempel på netop dette fænomen. Instruktør Toshiki Sato, der senere har lavet den nogenlunde vellidte spillefilms-udgave af anime-fænomenet Perfect Blue, har fået en spændende og tankevækkende historie om parforhold, ægteskab og menneskelig seksualitet ud af sit simple præmis.
Filmen handler simpelthen om et ægtepar i opløsning. Følelserne er væk hvis de nogensinde har været der og seksuallivet er mildest talt dødt. Igennem en kort, men præcis film bliver ægteparrets privatliv viklet ind i et andet par der lever i samme lejlighedskompleks. Japanske forskrifter for social adfærd, parret med hæmmede drifter fører til en række små eksplosioner der langsomt rusker op i det underkuede par.
Det er sådan set det hele og det kan lyde som noget man har set før. Det har man også, men det fungerer upåklageligt her. Simpelt skuespil, fra forholdsvis uprøvede skuespillere fungerer glimrende fordi scenografien er lavet så den matcher, ligesom kameraarbejdet er holdt simpelt og engagerende. Sato styrer det hele med sikker hånd og resultatet er en film der er uendeligt meget bedre end det erotiske præmis umiddelbart fordrer.
Er man den mindste smule nysgerrig i forhold til Pink-film, så er Empty Room, ligesom Satos mere berømte Tandem, et glimrende sted at starte. Filmen vinder, ikke fordi den er fantastisk, men fordi den er et eksempel på at tingene ikke altid er hvad de giver sig ud for. Og et bevis på at gode filmskabere kan få det bedste ud af selv de mest usandsynlige præmisser.
