Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Susanne Bier er blandt de bedste danske instruktører på markedet, og har i gennem tiden leveret nogle småfjollede kærlighedskomedier og seriøse kærlighedsdramaer. Fokusset har ofte ligget på kærligheden som den roterende faktor, og det gør sig også gældende i hendes nyeste film, En Chance Til, hvor de søde kærlighedselementer dog er skiftet ud med barske realiteter.
Filmen følger politimanden Andreas (Nikolaj Coster-Waldau), som lever et lykkeligt liv med hans smukke kone Anna (Maria Bonnevie) og deres nyfødte barn. Familien rammes af en tragedie, da deres spædbarn en dag ikke længere trækker vejret, og familien splittes. Andreas vælger mod anbefalinger at tage på arbejde, og kommer på et job, hvor et par narkomaner mishandler deres barn – i frustrationens vold fjerner han deres barn i ly af natten og tager det til sig i god tro om, at den kan erstatte deres eget barn. Men den lykkelige familie ser ud til at være umulig at genetablere og hans handlinger får uhyggelige konsekvenser.
Det første som springer i øjnene, er den uhyre barske opstilling, som filmens handling er blevet integreret i. Der er ikke lagt nogen former for børnevenlig censur eller generelle etiske labels på produktionen, og det er ganske befriende – på den måde skal man ikke trækkes med blødsødne udvandinger i handlingens realiteter, men kan i stedet blive stødt samt fysisk utilpas og derved mere følelsesmæssigt engageret i handlingen. Den filmiske historie presser de etiske grænser og skubber tilskueren ud i et gråzone-område, hvor man ikke ved, hvordan man skal forholde sig til tingene. Man bliver mødt med ubehagelige scenarier og drabelige konsekvenser, men med så hårdtslående effekt at man ikke kan kigge væk.
Selve filmen bevæger sig også mere over i thriller-genren, hvor kærlighedens kraft bliver sat på prøve i flere forskellige, umenneskelige situationer. Filmen spiller meget på den effekt, at man skal føle sig dårligt tilpas ved synet af de forskellige udviklinger i filmen – og det fungerer. Det er dog på længere sigt lidt nemme point, da man på den fanger tilskueren med groteskhed frem for filmisk fortælling. Intet desto mindre fungerer denne effekt dog helt eminent for mig, og den grænseoverskridende udvikling i filmen holdte mig på kanten af sædet fra start til slut.
Et af de bedste elementer ved filmen er dog også det bragende gode skuespil som leveres af et udpluk af nogle af de bedste danske skuespillere på markedet. Nikolaj Coster-Waldau leverer den følelsesmæssige kompleksitet, Ulrich Thomsen viser livets turbulente op- og nedture og Nikolaj Lie Kaas viser et glimt af en samfundsklasse, som ikke bør have ret til at få børn. På den kvindelige side har vi desuden Maria Bonnevie og den tidligere model Lykke May, og deres forskellige tilgange til filmens katastrofale udviklinger er ganske gennemtænkt og yderst hjerteskærende. Hele filmen snurrer dog om de tre stærke, mandlige hovedroller og fungerer som fundamentet for indlevelsen og forståelsen for filmens univers. De tre stærke elementer i filmen leverer en tour de force af dramaturgi på højt niveau, og man får endelig igen set Coster-Waldau i sit oprindelige modersmål.
Det er som om, at selve filmen er blevet frataget fra de værste ’finpudsninger’ og i stedet viser et case i livets voldsomheder. Det er ikke verdens bedste film med det mest opfindsomme handlingsmønster, men formår alligevel at have tilskueren i sin hule hånd hele vejen i gennem den emotionelle kriseudvikling i filmen. Samlet set er En Chance Til ganske fremragende som underholdningsfaktor og giver et råt for usødet plot med benhårdt skuespil og interessante plottwists.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
