Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

En Fremmed Flytter Ind

13. juli 2006 af Jesper Poulsen

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

En Fremmed Flytter Ind billede

Mød manden du ikke vil ønske dig at møde

For snart 3 år siden døde John Schlesinger. Inden da nåede filmskaberen at give os nogle ganske memorable oplevelser (foruden de mange roller på film og tv som han selv spillede). Midnight Cowboy og Marathonmanden hører til blandt klassikerne, men yngre seere måske bedre husker Eye For An Eye og The Next Best Thing. Alle vi som kunne kalde os børn/unge i 90'erne husker sikkert også En Fremmed Flytter Ind, som meget ofte blev vist på tv grundet sine åbenlyse thriller-egenskaber. Nu er den så kommet på dvd langt om længe, og den er bestemt et gennemkig/gensyn værd. Selv undertegnede behøver ikke længere at kæmpe sig gennem en råslidt VHS-strimmel, som resultat af uendelig mange visninger...

Fra en tid hvor det var populært at oversætte udenlandske titler til, noget på danske breddegrader, mere suspence-agtigt, går denne film heller ikke hus forbi. Pacific Heights, som er navnet på det område hvor handlingen udspiller sig, var lige som ikke nok. Titlen fængede ikke nok, så det blev transmogriffet til En Fremmed Flytter Ind. Heldigvis er det ikke den værste overlevering, for det er i sagens natur lige hvad der sker. Drake og Patty køber drømmehuset og kan klare sig økonomisk via dets mulighed for værelsesudlejning. Et japansk ægtepar slår til i det største af to udlejningsværelser, mens en lidt mere skummel type ved navn Carter Hayes, bogstavelig talt, selv lukker sig ind i det mindste. Det er dog svært at sige nej tak til en lejer med så mange penge på lommen, for Drake og Patty har brug for indtægter. Dog er der noget mere ro omkring det japanske ægtepar, end der er omkring Hayes. For det første ser Patty og Drake ikke meget til de lovede penge og for det andet høres der sære bankelyde inde bag døren til Hayes' værelse. Tilmed virker det også noget bizart at han skifter låsene i døren ud, så kun han har adgang til sit værelse. Flere og flere sære ting følger i kølvandet...og til sidst for det unge par nok. Hayes skal ud af huset!

Nu er sagen så bare den at Hayes er en ondskabsfuld satan, som får drejet de mange optrin til sin fordel. Advokaterne tør dårligt køre en retssag og politiet står med loven på Hayes' side. Den spykiske terror har indfundet sig, for med en lejer som Hayes glider Patty og Drake længere og længere fra hinanden og de to ender nærmest på bar bund, da Pattys graviditet går skævt og Drake mister besindelsen og anholdes for vold mod Carter Hayes. Imens er det hele nøje planlagt og koordineret af Hayes, hvis skæve smil bare bliver større og større...

Filmens klimax efterfølgende strækker sig over lang tid, hvor man er ganske tryllebundet til sofaen med øjnene rettet mod skærmen. Det bliver ren menneskejagt som involverer skydevåben, golfkøller og sømpistoler, men dybest set er det nok selve Pattys ”tage sagen i egen hånd”-procedure med at lade Carter Hayes stege i sit eget fedt, som er den mest sitrende passage. Hayes har nemlig afslutningsvis både kopieret Drakes kreditkort og lever videre i Drakes navn. Et smart træk, indtil man bider psykopaten der hvor det gør rigtig ondt.

Drake Goodman spilles af Matthew Modine, som nok bedst huskes fra Full Metal Jacket, piratfilmen Djævleøen og Oliver Stones Any Given Sunday fra 1999. Siden da har der været ganske stille omkring ham. Det samme kan siges om Patty alias Melanie Griffith. Den hotte blonde blev blikfang via Working Girl, som aldrig rigtig blev overgået (det skulle da lige være netop En Fremmed Flytter Ind) selvom Milk Money, Lolita og Farlig Viden har hæderlige forsøg. Dgo må man sige at dette er Michael Keatons film. Som den grusomt ubehagelige Carter Hayes kommer de skæve øjenbryn og vamle smil virkelig til sin ret. Det lyser ud af ham at han er en djævel og han ser uhyggeligt nok ud til at kunne lide det. Sådan skal en gal mand skæres. Normalt ikke lige min kop te, hvad angår skuespiller, men jeg kan ikke frasige mig at det var lidt af en genistreg af Tim Burton at caste Keaton som Batman i de to første film fra dengang, ganske som det var tilfældet i hans gennembrud BeetleJuice. Andre film som nok ringer en klokke er Tarantinos Jackie Brown, Desperate Measures, Jack Frost og White Noise. Læg dertil et par mindre roller til Dan Hedaya (The Usual Suspects, Daylight, Nixon, In & Out) samt et herligt gensyn med den lille japaner Mako som alle har set på film på et eller andet tidspunkt. Han har altid nævneværdig birolle som brænder sig fast på lystavlen. Du har set ham i/kan opleve ham i blandt andet Pearl Harbor, Syv År I Tibet og Solen Stiger.

John Schlesinger ramte i 1990 tidens tand, inden splat og skjulte mordere fik sin revival. Her er ingen overraskelser gemt, men blot den elegante terror som bliver mere og mere vedholdende uden at overdrive. Og vigtigst af alt. Den holder stadig her 16 år efter...

På dvd'en er der intet ekstra materiale ud over en lille serie trailere for andre film.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: En Fremmed Flytter Ind
Original Titel: Pacific Heights
Premieredato: 4. juli 2006
Instruktør: John Schlesinger
Skuespillere: Matthew Modine, Melanie Griffith, Michael Keaton
Spilletid: 98 min.
Selskab: Morgan Creek, 1990
Genre: Thriller





banner
Overskrift Højre Block
Slingshot (Block...
Better man
Freud's Last Ses...
Den Vilde Robot ...
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...