Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

En mand ser rødt 4: Hævnen

10. september 2007 af Jan Mouritzen

2 stjerner Skriv en kommentar

En mand ser rødt 4: Hævnen billede

Selvtægtshævneren Charles Bronson erklærer krig mod et beskidt narkokartel i actionfilmen En mand ser rødt 4 – Hævnen (Death Wish IV: The Crackdown).

At der vankede smæk for alle skillingerne når stenansigtet Bronson stod øverst på biografplakaterne, var noget alle vi raske gutter vidste, da vi gik i biografen dengang tilbage i starten af 1980erne. I film efter film spillede Bronson gennemsnitsmanden, der bliver ydmyget af systemet - bliver taget i røven på godt nutidsdansk - og som nægter passivt at lade stå til, men slår tilbage med effektiv brutalitet.

Bronsons glansrolle blev defineret i Michael Winners En mand ser rødt (Death Wish) fra 1974. Her spillede Bronson den pæne arkitekt Paul Kersey, som oplever sit livs værste mareridt, da en flok bøller trænger ind i hans lejlighed, myrder hans kone og voldtager hans datter. Politiet står uden spor, og hans katatoniske datter bliver indlagt på et psykiatrisk sanatorium. Nu begynder Paul for første gang at bemærke byens afskum – i gaderne, baggårdene og parkerne. Skidtet æder Amerika op nedefra, det invaderer pæne borgeres hjem, gør gaderne usikre, sætter hele civilisationen i fare.
Loven er ude af stand til at håndtere skidtet, der – bogstaveligt talt – er talrigt og resistent som kakerlakker. Træder man én ned, vrimler det bare frem med mere utøj.
Kersey griber til selvtægt overfor gadens forbrydere, som han henretter iskoldt og uden medlidenhed.

Halvfjerdsernes Skraldemand er Bronson blevet kaldt. Han vandt mytologisk status i rollen som ’Mr. Vigilante’, det navn, medierne giver hævneren i Death Wish. Filmen blev fulgt op af En mand ser rødt II i 1982 og En mand ser rødt 3 i 1985, begge instrueret af Michael Winner. Sagaen fortsatte i 1987 med en syvogtresårig Bronson i
En mand ser rødt 4: Hævnen og endte med en sidste film, En mand ser rødt V: The Face of Death i 1994. Filmene følger altid den samme skabelon: Kersey oplever et smerteligt personligt overgreb på sine kære og griber til selvtægt som eneste løsning.

I En mand ser rødt 4: Hævnen er Kersey tilbage i Los Angeles, hvor han er begyndt at føre et forholdsvist normalt liv sammen med sin nye kæreste, journalisten Karen (Kay Lenz). Men som så mange gange tidligere bliver der vendt op og ned på Paul Kerseys
tilværelse. Karens teenagedatter Erica dør efter at have indtaget en overdosis kokain, så Kersey opsporer den pusher, der har solgt Erica kokainen og pløkker ham ned. Kort efter opsøges han af rigmanden White (John P. Ryan), der selv har mistet en datter til narkosvøben. White har indsamlet oplysninger om narkobagmændene i Los Angeles,
to rivaliserende familier, der lever højt på illegal stofhandel og prostitution. White opfordrer Kersey til at udslette narkobagmændene og stiller et våbenarsenal til hans rådighed. Først vægrer Kelsey sig lidt, men der går alligevel ikke længe, før end han får kløe i aftrækkerfingeren og indleder en klapjagt på narkobaronerne.

En mand ser rødt 4: Hævnen er kompetent iscenesat af veteranen J. Lee Thompson. Manuskriptet er forfattet af Gail Morgan Hickman og det byder på gedigen vigilante-action i vanlig exploitation-stil. Er man fan af serien eller af machomanden Bronson vil man ikke blive skuffet.

On Air Videos DVD udgave er standard, idet der ikke er gjort det mindste for at rense billed- eller lydside. Filmen præsenteres i 1.1:33 billedformat og er således beskåret i forhold til originalformatet. Der er intet ekstramateriale.

DVDen er venligst udlånt af On Air Video.

Titel: En mand ser rødt 4: Hævnen
Original Titel: Death Wish IV: The Crackdown
Premieredato: 8. august 2007
Instruktør: J, Lee Th ompson
Skuespillere: Charles Bronson, Kay Lenz, John P, Ryan, Perry Lopez.
Spilletid: 85 min.
Selskab: On Air Video
Genre: Action


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...