Skriv en kommentar
Jean Gilkyson (Jennifer Lopez) flygter med sin lille pige fra en voldelig kæreste, der har hang til at uddele kindheste til den smukke kvinde. Jean har dog ingen steder at tage hen udover til den aldrende ranchejer Einar Gilkyson (Robert Redford), der bærer på sorgen over sin døde søn (Jeans eksmand). På ranchen bor Einar alene med sin medhjælper Mitch (Morgan Freeman), der er blevet invalid efter en bjørns overfald
Modvilligt giver han de to landflygtige hunkønsvæsner husly for en periode. Filmen udvikler sig til en fortælling om at tilgive og komme til tåls med sine traumaer. Desværre fungerer Lasse Hallströms film ikke. Den virker karikeret i sin symbolske udredning af de indre dæmoner, der præger dens personer. Handlingen slæber sig af sted, og selvom de stærke skuespillere gør deres for at få filmen på sporet, står den alligevel tilbage på en øde station, som et gammelt damplokomotiv, der ikke rigtig vil rulle af sted.
Filmen er et drama, der forsøger at sætte sig på flere stole, hovedkonflikten er Einars tab af sønnen, men dette blandes sammen med Mitchs forhold til bjørnen samt Jeans flugt fra en voldelig mand og hendes lille piges kamp for at få en rigtig familie. Det er desværre mange stole at bruge til stoledans og derfor udvikler filmen sig til en forvirret gang kedelig dans, der aldrig bliver fængende eller yndefuld.
Hallström, der slog igennem med den finurlige bogfilmatisering ”Mit liv som hund”, fokuserer på mennesker og deres relationer. Det så vi igen i den overvurderede ”Æblemostreglementet” og den mere vellykkede ”Chocolat”, der havde en god stemning og et godt budskab. Desværre skuffer Hallström fælt med ”En ny dag i livet”. Intentionen er for så vidt god nok, men filmen er i sig selv ikke værd at prise, for den vil så meget – men den står her tilbage i juletiden som det damplokomotiv, der aldrig kom igang. Jennifer Lopez er smuk og viser, at hun måske fremover kan spille nogle vægtige roller. Redford og Freemann er sikre kort – der leverer fine præstationer i en utaknemmelig film, men vi må håbe, at den svenske Bille August næste gang leverer en film med mere gods i.
