Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

En Verden I Krig (16 DVD)

18. august 2006 af David Lund

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

En Verden I Krig (16 DVD) billede

En omfavnsrig serie om 2. verdenskrig fra 70'erne. Underholdende og lærerig.

Så er den komplette samling af 2. verdenskrigsserien En Verden I Krig udkommet. På 16 DVD’er med i alt 26 afsnit á 52 minutters længde stykket, samt 2 special epsioder (tilblivelsen af serien og et langt afsnit om Auschwitz) bliver 2. verdenskrig udforsket igennem videomateriale, billeder og interviews. Det er en enorm serie at gå i gang med, men samtidig en meget human, objektiv og underholdende serie. Det er måske ikke en serie for det almene menneske, men mere for mennesker der søger et historisk nuanceret indblik i de vigtigste dele af 2. verdenskrig.

Serieskaberne har kontaktet det britiske hovedbibliotek, og fået udleveret en massiv bunke videomateriale, som er blevet frasorteret og gennemgået grundigt. Dette videomateriale er blevet redigeret med ny lyd. Derefter har de optaget mange interviews fra alle sider af 2. verdenskrig, for at få personlige oplevelser fra vidt forskellige mennesker der deltog i krigen. Dette har været et enormt arbejde at gennemgå, men resultatet er alligevel en gribende, saglig, målrettet og nogenlunde ukritisk serie med stærke billeder, som bestemt ikke skal ses af sarte sjæle.

Alle afsnit er skåret mere eller mindre på samme måde. Episoderne starter typisk med en historisk introduktion der glider over i en mere personlig gennemgang af begivenheden, igennem interviews, avisartikler, historier og lignende. På den måde bliver skildringen lige dele undervisning og underholdning, hvilket gør En Verden I Krig til en stærk serie.

Serien starter i en nogenlunde kronologisk rækkefølge, hvor Hitlers historie og grundene til 2. verdenskrig bliver gennemgået. Herefter bliver de vigtigste begivenheder i 2. verdenskrig gennemgået nøje, skåret efter den førnævnte skabelon. Nogenlunde halvvejs igennem serien stopper kronologien, og der bliver sprunget lidt rundt i andre vigtige begivenheder, som før måske kun er hurtigt gennemgået i tidligere afsnit. Alt fra Frankrigs fald, besættelserne, kampen om Stalingrad, ørkenkrigene i Afrika, bombningerne i England og London, koncentrationslejrene til Pearl Harbor, de massive bombninger af Tyskland, D-dag og meget andet er at finde i seriens ca. 22 timers spilletid.

En Verden I Krig er en tung men belønnende omgang at komme igennem. Som det er i stort set alle dokumentarserier er nogle episoder bedre end andre, men som helhed kan jeg ikke sætte en finger på en specifik mangel i serien. En Verden I Krig blev vist helt tilbage i 1973, men virker stadig essentiel og ligeså aktuel i dag som dengang. Den giver et fint billede af krigen set fra stort set alles synsvinkler; soldater, generaler, civile og medierne bliver alle skildret fint. Jeg vil nøje påstå at ligegyldigt hvor meget du har studeret krigen, at du her vil finde fakta som du havde ingen anelse om, og En Verden I Krig giver et indblik som folk der er født efter krigen bør omfavne. Er du interesseret i krigen, er dette bestemt ikke noget dårligt køb, og så holder de fleste afsnit til flere gensyn, så man kan bestemt ikke klandre seriens pris, længden og holdbarheden taget i betragtning.

Som ekstramateriale iberegner jeg de 2 ekstra afsnit. Tilblivelsen af serien virker måske en smule ensformigt i starten, da seriens producer stort set sidder og snakker hele episoden igennem. Men det er en lærerig oplevelse. Auschwitz-afsnittet er fantastisk og forfærdeligt, en berigende gennemgang af tyskernes største koncentrationslejr man ikke burde snyde sig selv for. Udover det er hvert afsnits menu opdelt i historie, interviews, billeder osv. Der er ligeså en historisk gennemgang af krigens vigtigste personligheder. Blot pga. de 2 ekstra afsnit får ekstramaterialet 4 stjerner, men man kunne sagtens savne en masse bonusklip, kommentarspor til enkelte episoder osv.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: En Verden I Krig
Original Titel: The World At War
Premieredato: 25. juli 2006
Instruktør: Ted Childs, Michael Darlow
Skuespillere:
Spilletid: 1352 min.
Selskab: Thames Television, Nordisk Film, 2006
Genre: Dokumentar


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...