Skriv en kommentar
I beskrivelsen af ”Enlig Pige Søger 2” behøver man ikke at gå længere end undertitlen for at finde en passende repræsentant. ”The Psycho” som er filmens komplet åndssvage mærkat giver et udmærket billede af hvor dum en film vi her har med at gøre. Med udgangspunkt i den i forvejen noget kiksede og forudsigelige ”Enlig Pige Søger” fra 1992 har makkerparret Andy Hurst og Ross Helford – holdet bag moderne klassikere som ”Wild Things” 2 og 3 – skruet et kikset og forudsigeligt manuskript uden sans for tempo sammen. De har fundet instruktør Kaith Samples der i en næsten 20-årig karriere aldrig er nået længere end et par afsnit af ”Felicity” og de har lavet en rigtig thriller, ja de har så.
Største plotmæssige forskel fra originalen er at hvor hovedperson her flytter ind hos en psykopatisk morder i stedet for at lade psyko-morderen flytte ind hos sig. Det gør hun fordi hendes kæreste pludselig beslutter sig for at gå i seng med hendes kollega og sambo. Det tager hende dog ikke mere end et par dage at tilgive kæresten, der da også viser sig at være en rigtig good guy. Hvor kære heltindes nye sambo – som vi i øvrigt ikke et sekund er i tvivl om er en rablende galning – tilgiver ham dog ikke så let og nu hvor hun jo er hvor kære heltindes allerbedste ven, så skal hun nok sørge for at få ham ned med nakken – bogstaveligt talt.
Det er nøjagtigt så pinligt forudsigeligt som det lyder og som tilskuer kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst har været så uengageret i en film. Allison Lange, der debuterede i et af Hollywood-horrorens absolutte nulpunkter, ”Christina’s House”, spiller sympatisk psykopat cirka lige så fintfølende som et næsehorn i brunst, og TV-blondinen Kristen Miller er ligeså klumpet og klodset i sin ”komplekse” karakter, fanget mellem psykopatisk sambo, nederdrægtige kolleger og utro kærester med hjerter af guld.
Filmens tempo og narrative fremdrift er to mursten der slås om den samme plads i midten af en grim og kedelig helhed der er så rodet at man føler sig forlegen ved at kigge på. Jeg er normalt vældig glad for virkelig dårlige film, mest af alt fordi en vis grad af selvironi tit er at skimte. Det er imidlertid ikke tilfældet her og i sær den måde hvorpå filmen insisterer på at blive taget alvorligt fjerner enhver form for underholdningsværdi den kunne have. Når en b-film tager en tur på S/M-bar for at vise at antagonisten har en mørk skyggeside, og så undlader at vise bare et sæt bryster (ærlig talt kan det godt være der var bryster, man glemmer det med det samme), så er der ikke engang underholdning for de øldrikkende husarer der muligvis kunne være interesseret i at se dette makværk.
Spring denne bonusløse skræk over...
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Universal
Pictures.
