Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Streaming anmeldelse

EO (Blockbuster)

17. juli 2023 af Jesper Poulsen

4 stjerner Skriv en kommentar

EO (Blockbuster) billede

Nu bliver det skørt, men så snart du har vænnet dig til det skøre, så bliver det genialt. Al magt til æslet EO og til den polske idémager, der har turdet omsætte den skæve tanke til realitet.

Vi er vant til animerede æsler i eksempelvis Peter Plys og Shrek, men sådan rigtig levende æsler? Så skal vi vel helt ud i Don Quixotes væbner Sancho Panzas transportmiddel. Nu er der så ingen vej udenom. Sådan synes de at tænke i Polen, som med EO scorede sig en Oscar-nominering for bedste internationale film. Sejr blev det ikke til, for All Quiet On The Western Front var her og der og alle vegne ved det seneste Oscar-show. Det tager nu intet fra vores firbenede hovedperson, skal jeg hilse at sige. Byd velkommen til EO.

Det er muligt, at verdens mest stædige dyr er æslet. Men set gennem EOs øjne, så findes der et væsen, som er lige så stædigt (eller determineret om man vil). Yes, rigtigt gættet. Det er mennesket. Naturligvis har EO ingen replikker, men de situationer og sammenhænge, som EO bliver sat i, siger alligevel tusind ord - bare uden lyd. Vi møder EO i et cirkus, hvor dyrevelfærdsbeskyttere får cirkuset til at dreje nøglen om. Dermed er EO pludselig arbejdsløs og fragtes til en stald, hvor den skal gøre karriere som trækdyr. På vejen til stalden ser EO både vilde heste i det fri, og da den først ankommer til stalden, ser EO heste blive passer, plejet og ophøjet.

“Hvad så med mig”, synes den at tænke og på samme måde opfylder at ligne en hest ganske meget. EO er dog en klodset skabning og kommer desværre til at vælte 3 reoler med pokaler og trofæer. Dermed indkasserer EO en fyreseddel og flyttes til et landsted, hvor han fungerer som plejedyr for udviklingshæmmede børn. På en ridetur gennem den lokale skov, observerer EO at der bliver ryddet godt og grundigt ud i træerne. SImpelthen så mennesket kan komme til. Æslets øjne ser det, som er menneskets trang til at komme frem i bussen. Underfundigt, som hverdagsting pludselig får omvendt kant, når vi oplever det uden ord, men et lettere udtryksløst ansigtudtryk fra et dyr. Så selvom vi har en firbenet hovedperson, så handler filmen såmænd i lige så stor grad om det tossede menneske.

EO stikker af fra landstedet og ud på egen hånd, og for at undgå en kronologisk beskrivelse af det videre hændelsesforløb, så stopper vi her. Du må selv se, hvad der bliver af EO. Men sikke et polsk treat, vi bliver budt her. Hele 6 æsler portrætterer EO undervejs, uden at vi lægger mærke til det. Det må alt andet lige have været en prøvelse at få disse scener i kassen og sat sammen. Visionært og dybt originalt værk, som siger det hele på under en fodboldkamps varighed. Du skal dog kunne holde til en film stort set fritaget for dialog, et lidt syret, alternativt take på nutidens succesformel. EO kan noget helt særligt, og det udløser som den største selvfølgelighed 4 stjerner.

Titel: EO (Blockbuster)
Original Titel: EO
Premieredato: 17. juli 2023
Instruktør: Jerzy Skolimowski
Skuespillere: Sandra Drzymalska, Tomasz Organek, Mateusz Kosciukiewicz, Lorenzo Zurzolo, Lolita ChammahIsabelle Huppert, Agata Sasinowska
Spilletid: 88 min.
Selskab: Skopia Films, Njuta Films, Hanway Films, 2022
Genre: Drama
Streaming service: www.blockbuster.dk


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...