Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Evil Alien Conquerors

7. februar 2005 af Morten Pedersen

0 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Evil Alien Conquerors billede

Onde rumvæsener vil overtage jorden… Og onde er de – onde mod dem, der fejlagtigt kommer til at se filmen.

To rumvæsener fra planeten Kabijj sættes på jorden for at overtage magten – og det har de to en halv dag til. Ellers kommer det 30 meter høje monster Croker og gør deres arbejde for dem.
My-ik og Du-ug (en morsom omskrivning af navnene Mike og Doug, allerede her er første indikation af filmens humoristiske niveau) er mildest talt et par ynkelige rumvæsener, for de har ingen specielle evner, ingen super-våben, og samtidigt er deres intelligens nærmest ikke-eksisterende. Deres chancer for at overtage jorden er nærmest lig nul, selvom en venlig jordbo tager sig af dem og introducerer dem til Smirnoff Ice og nøgne kvinder.

Her kunne en sikkert underholdende parodi med referencer til Aliens, Independence Day og Star Wars godt have taget et udgangspunkt og skabt rammerne om en seværdig film. I stedet er filmen det mest platte, intetsigende og ligegyldige makværk, jeg længe har set. Ikke en enkelt gang under forestillingen var mine mundvige tilnærmelsesvis tæt på at pege opad. Filmen er ganske enkelt ikke engang tæt på at være sjov – ikke engang ufrivilligt. Hovedpersonerne er højtråbende, hysteriske og møgirriterende, dialogen er træg og fladpandet og eneste formildende omstændighed er, at filmen heldigvis kun varer 1 time og 20 minutter.

Højdepunkterne i filmen er, når vores ”helte” dypper deres hoved i toilettet efter at have benyttet det til dets oprindelige formål, og når de cykler af sted i et hjemmebygget køretøj kun iført bleer i håb om at halshugge hele jordens befolkning. Både manuskriptforfatter, skuespillere og ikke mindst produktionsselskabet burde straffes med hårde slag fra en gennemblødt søndagsberlinger, mens de fik forevist det kiksede resultat – for havde de taget sig tid til at kigge den endelige film igennem, må det da være sivet ind, at denne film ikke egner sig til andet end hurtig destruktion og evig forglemmelse. 2 13-årige knægte med et videokamera og en halv formiddag kunne lave en mere seværdig film.

I stedet for at fylde resten af denne anmeldelse med et hav af negative udgydelser og fremtage et væld af tåbelige eksempler fra filmen, så vil jeg bare advare med store bogstaver: gå langt uden om denne film – man er bedre underholdt ved at kigge ind i tapetet (også uden struktur). Evil Alien Conquerors er fornærmende ringe og lander på et stort, rundt 0 antal stjerner.

Ekstramateriale:
Ekstramaterialet holder niveau – her er heldigvis kun et par links til udgivelsesselskabet og en trailer, og dermed slipper man for pinen ved at få yderligere informationer om filmen.

Filmen er venligst stillet til rådighed af
Sandrew Metronome.

Titel: Evil Alien Conquerors
Original Titel: Evil Alien Conquerors
Premieredato: 8. februar 2005
Instruktør: Chris Matheson
Skuespillere: Michael Weston, Diedrich Bader, Chris Parnell, Eldon Henson, Tyler Labine
Spilletid: 89 min.
Selskab: DEJ Productions Inc., Sandrew Metronome, 2002
Genre: Humor


banner
Overskrift Højre Block
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...
Venom: The Last ...
We Live in Time
THE SUBSTANCE
Alien: Romulus
Smile 2
THE APPRENTICE
The Exorcism (Bl...
Joker: Folie a Deux



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...