Skriv en kommentar
Det er en barsk opgave, at skulle bedømme en DVD-samling på tre film, hvoraf den ene er et mesterværk og de to andre er pæne skuffelser. Skal man give samlingen en samlet bedømmelse eller skal man bedømme dem hver for sig? Både og. Exorcisten Special DVD Collection består Exorcisten (Friedkin, 1973), Exorcisten II – Kætteren (Boorman, 1977) og Exorcisten III (Blatty, 1990).
Den oprindelige Exorcisten er blevet klippet i stumper og stykker og ligger nu i den udgave, der udkom i september 2000. Filmen er med rette blevet kaldt en af de uhyggeligste film, der nogensinde er lavet, fordi alt i filmen svinger på et højt niveau. Den 12-årige Regan (Linda Blair) er trist over sine forældres skilsmisse og savner sin far. Hun bor midlertidigt sammen med moderen, en feteret moviestar (Ellen Burstyn) i et hus i Georgetown, hvor mærkelige ting sker. Regan opførelse bliver mere og mere mærkelig og psykotisk og lægerne givet op og overlader det til Fader Karras (Jason Miller) at helbrede Regan. Karras, der før teologien var interesseret i psykologien er i dyb eksistentiel krise, fordi han er ved at miste troen på Gud. Regan som er en mønsterbarn udvikler sig til et monster af dimensioner. Realistisk og monstrøst, så det kribler ned ad ryggen. Man må have fat i eksorcismens godfather Merrin (Max von Sydow). Max von Sydow, Ellen Burstyn, Lee J. Cobb og de to debuterende Linda Blair og Jason Miller er fremragende i deres roller. William Peter Blattys manus over sin egen roman er fremragende og William Friedkin instruktion er fremragende. Hverdagsrealismen og idyllen er fundamentet indtil helvede og dens symbolik kaster mørke skygger over huset og dets beboere. Filmen rammer psyken lige i maven med et soundtrack og et lydarbejde til topkarakter. 5 store stjerner
Fire år senere kommer toeren med John Boorman i instruktørstolen. Man bør nære dyb respekt for Boormans film. Han har bl.a. lavet fremragende film som Deliverance, Point Blank og Forbrydergeneralen. Derfor skulle man også tro, at man kunne lade fortsættelsen af Exorcisten hvile trygt i Boorman kyndige hænder, men ak. Filmen er genremæssigt ikke en thriller længere, men nærmere en adventure-scifi-gyser, der ind imellem falder hen til så platte og billige tricks, at man ikke undrer sig over at filmen rangerer blandt de 100 dårligste film på Internet Movie Database. Castingen skulle ellers være i orden med Louise Flethcer, der få år forinden vandt en Oscar for Gøgereden, og Richard Burton som præsten, der forsøger at opklare Merrins skæbne. Linda Blair er blevet teenager med bryster og rundere kinder. Hendes uskyldighed fra etteren udfolder sig i en vulgær retning – og hun er slet og ret en ringe skuespiller. Skuespillet og manuskriptet er ikke ret udfordrende for seeren, og man keder sig bravt i to stive timer. Man har forsøgt at lave en uhyggelig film, men det kammer ret hurtigt over, hvorfor uhyggen bliver komisk og plat. Alene det at filmens omdrejningspunkt er en maskine, der kan få to personer til at mødes i den ene persons erindring ved at forbinde dem med nogle elektroder og ledninger, er dybt rystende. En lille stjerne
Den tredje film i rækken er baseret på Blattys bog Legion og blev ført ud i livet af Blatty selv i 1990. Denne er det Lieberman (betjenten spillet af Lee. J Cobb i etteren), der er hovedpersonen, hvorfor thrillergenren nu rykkes over i kriminalgenren. Vi er tilbage i Georgetown, men byen rystes af nogle mord, hvis kendetegn minder meget om nogle tidligere mord. Kunne det være samme gerningsmand – The Geminikiller? Nej, for han blev henrettet tolv år tidligere. Det meste af handlingen foregår på et hospital, hvor mange af mordene også foregår. Nede på den lukkede afdeling sidder en katatoniker, der pludselig vågner. Det er The Gemini Killer der sidder dernede – og det er djævelen selv, der har vagt ham til live i Fader Karras’ døde krop. Det er langt ude, men det holder – næsten. Lieberman spilles af den bundsolide George C. Scott, der er udødeliggjort i Kubricks Dr. Strangelove og i den Oscarvindende hovedrolle fra Patton. Han er ikke så dårlig, som rygtet vil vide, men stadig er der langt til toppen. Bedre går det den karismatiske Brad Dourif, der i sin tid spillede en anden tilbagestående patient i form af Billy Bibbit i Gøgereden (Dourifs debut). Hans ansigt udnyttes i de mange close-ups, hvor den stakkels morder udtrykker sin herres vrede. Handlingen er spændende, men som i toeren kammer det hele over i sande særheder, der er storslående, men ikke særligt uhyggelige. I virkeligheden er Exorcisten 3 ikke andet end en ordinær krimi med lidt hokus pokus til sidst. 3 stjerner.
Nu har vi så tre vidt forskellige film proppet i en kassette, hvor det eneste de har til fælles er titlen. Genre- og kvalitetsmæssigt er de endda meget forskellige. Det samlede indtryk er 3 stjerner (regnet ud efter gennemsnittet). I virkeligheden vil jeg anbefale folk at købe Exorcisten i den video- eller DVD-udgave, der har den 75 minutter lange dokumentarfilm ”The Fear of God” på. Den er ikke med i denne box-udgave, hvilket synes urimeligt.
Ekstramateriale. Exorcisten har de sædvanlige features udover et virkelig godt kommentar spor af William Friedkin, der fortæller vidt og bredt om selve filmen der i blandt klipningen og de subliminale klip, der popper op rundt omkring. Han kommer også med interessante afsløringer og er i det hele taget et godt supplement. 5 stjerner. De to andre film har ingen ekstraordinære features, hvilket selvfølgelig også skuffende i et box sæt. Samlet vurdering er derfor 3 stjerner – og en anbefaling til alle om at se Exorcisten fra 1973 i den nye Director’s Cut udgave – Den er uhyggelig. I mellemtiden kan man bare vente til Renny Harlin og Paul Schraders prequel Exorcist : The Beginning kommer på lærredet. Den er i øjeblikket ved at blive filmet med Stellan Skarsgaaard i hovedrollen som Father Merrin.
Venligst stillet til rådighed af Sandrew/Metronome
