Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

Lidt Udover Det ...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Fantastic Four

16. december 2015 af David Lund

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Fantastic Four billede

To film i en - en god og en dårlig.

Det gik mildest talt elendigt da man i 2005 og 2007 forsøgte at lave ”Fantastic Four” på film. Jeg kan ærlig talt ikke huske en scene fra filmene, så et reboot af franchisen virkede ikke som en dårlig ide – især ikke i lyset af de efterhånden mange vellykkede superheltefilmatiseringer derude for tiden. Da man i sin tid offentliggjorde instruktøren Josh Trank, kunne jeg ikke få armene ned. I en overflod af superheltefilm spækket med nye ideer, formåede at at komme med det mest friske bud af dem alle (”Chronicle”), så at smide ham ind i en stor produktion, virkede som det helt rigtige valg. Boy was I wrong...

Reed opfinder allerede som barn opfinder en teleporter, men før den kan testes rigtigt, er han i teenageårene. Lærerne ryster på hovedet af ham og hans magiske tricks, men der er andre, der hurtigt får øjnene op for geniet. Sammen med Sue, Johnny og Victor får han finpudset detaljerne, men firmaet vil gå videre til NASA med projektet. Fyldt med desperation og alkohol ringer Reed efter sin barndomsven Ben, og de fem rejser til en anden dimension med katastrofale følger.

Denne udgave af ”Fantastic Four” er et klasse-eksempel på, at hvad der kan gå galt, vil gå galt. Filmen i sig selv er ikke dårlig – slet ikke. Men produktionen af filmen har været det rene kaos. Josh Trank var uenig med produceren mht. stort set alt, og da de hev en skuespillerinde ind, som han ikke ville have, blev det også til en anstrengt forhold på skuespillerholdet. Derudover går der rygter om, at Trank skulle have taget en masse stoffer under forløbet, og havde planer om en 3-timers lang version, der så betydeligt anderledes ud end resultatet her. Havde Trank fået sin vilje, havde vi uden tvivl haft en MEGET bedre film på hænderne, for man kan sagtens spore potentialet i nærmest hver eneste scene. I stedet har vi fået en meget splittet oplevelse serveret, hvor introduktionen er et glimrende lille coming of age drama med science fiction elementer, imens slutningen er et forhastet superhelteeventyr uden spænding af nogen slags.

Introduktionen udgør heldigvis en hel time, og er virkeligt godt skruet sammen. Det er karakterdrama, som man sjældent har oplevet i genren før, og man føler virkelig for eventyret til den anden dimension. Pludselig er de så i den anden dimension. Mystikken forsvinder og CGI’en sætter ind. Karaktererne tilsidesættes hurtigt for letkøbte løsninger, og klipningen kan slet ikke følge med. De mennesker man har følt med, udvikler sig fysisk og psykisk til noget andet, og forklaringen udebliver. Tilgengæld bliver der sat lidt hjernedød action ind, der får Michael Bay til at ligne et geni. Det føles som to vidt forskellige film lavet af to vidt forskellige instruktører.

Skuespillerholdet er en anelse anonyme. Selv den ellers gode Miles Tellers talent druknes i facader. Michael B. Jordan er den eneste, der har bibevaret sin charme, men det virker meget som om, at instruktøren eller produceren har haft en klar vision om, hvordan karaktererne skulle være, og der er ikke blevet gjort plads til lidt fri leg med dem. Jeg krydser fortsat fingre for enten den ”rigtige” version af filmen, eller i det mindste en sandfærdig dokumentarfilm om filmen. Jeg kunne forestille mig, at den ville blive ligeså interessant som ”Hearts Of Darkness”, ”Jodorowsky’s Dune” eller ”Lost In La Mancha”.

Billede & Lyd – 5/6

Effekterne i filmen minder meget om dem fra de tre ”Star Wars” prequels – med andre ord nærmest 100% green screen. Billedets nærmest fejlfrie transfer tydeliggører dette en anelse for meget, selvom der er tale om en tegneseriefilmatisering – for det ligner lidt en tegnefilm. Heldigvis går der en time, før tegnefilmen går i gang, og indtil da er billedet skarpt og flot. Også lyden er der gjort meget ud af, selvom musikken måske godt kunne skrues en anelse mere op. Detaljerne er dog talrige og danner et fremragende lydbillede.

Ekstramateriale – 3/6

Fire featurettes går bag om kameraet i 45 minutters tid, og giver et indtryk af, at der er lagt utroligt meget arbejde ind i filmen. Detaljer omkring problemer med filmen udebliver, og der fokuseres hovedsageligt på de mere videnskabelige aspekter ved at skabe store produktioner. Det er informativt, men en anelse for langt med lidt for mange gentagelser. Derudover er der et par billedgallerier.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount

Titel: Fantastic Four
Original Titel: Fantastic Four
Premieredato: 10. december 2015
Instruktør: Josh Trank
Skuespillere: Miles Teller, Kate Mara, Michael B, Jordan
Spilletid: 100 min.
Selskab: Twentieth Century Fox Film Corporation, Marvel Entertainment, TSG Entertainment, Marv Films, Constantin Film, Genre Films, Moving Picture Company (MPC), 2015
Genre: Action , Drama


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...