Skriv en kommentar
Den danske filminstruktør Christian Braad Thomsen var en personlig god ven af Rainer Werner Fassbinder, og hans dybe og intime dokumentar-tribute til manden er ikke bare en beundrende fanfilm, men formår også at give en blodtørst som en nyfødt vampyr efter mere om denne tyske auteur, som var en kunstnerisk enfant terrible og libertiner, men som skabte en renæssance indenfor tysk film efter krigen, og som stadfæstede sig som en af de mest betydningsfulde og aktive instruktører denne verden har set.
Dokumentaren er baseret på længerevarende interviews mellem Braad Thomsen og Fassbinder i 1970'erne. Men der er også samtaler med hans mor Lilo Pempeit, og andre skuespillere fra hans film som Irm Hermann, som også var hans elskerinde, hans gode ven og skuespiller Harry Baer og barneskuespilleren Andrea Schober.
Alle sekvenser bliver smukt bundet sammen af Braad Thomsens personlige minder fra venskabet med Fassbinder.
Men mest fascinerende er det at se Fassbinder tale.
Der er ingen tvivl om at vi har at gøre med en yderst ustabil, til tider grusom, hensynsløs, selvsikker, jaloux og barnlig mand, som udnyttede og pressede ikke bare sine skuespillere, men også sig selv helt ud til kanten.
Men samtidig var han en karismatisk, lynende intelligent, kærlig og kreativ mand med store drømme og en brast barndom, som afspejlede sig i alt hvad han gjorde og lavede.
Han kunne som få tryllebinde sine medmennesker og her mener jeg ikke bare for en kort euforisk stund, men at tryllebinde mennesker for livstid. Forestil dig at du i vrede forlader en kæreste, og hun i samme øjeblik sluger 50 piller i et desperat selvmordsforsøg. Eller at du ikke inviterer en ven med til din fødselsdag og resultatet af dette bliver at han begår selvmord.
Lyder det vanvittigt? Det var bare noget af det der skete i kølvandet på denne mand, som bjergtog og indfangede alle på sin vej. På både en god og dårlig måde.
Og hvad var det så med Fassbinders filmske værker, som gjorde ham berømt og berygtet og som for altid har ham fastslået som en prodigy indenfor biograf, tv og teaterverdenen?
For det første er han den mest produktive instruktør i filmhistorien. I løbet af 14 år skrev og instruerede han 60 enkeltfilm for biograf og tv. Men det der især gjorde hans film specielle var hvordan de på nådesløs vis undersøgte historiens påvirkning af en enkelt person.
Samtidig har stort set alle af hans film en tragisk, sørgelig, forræderisk, ensom eller dyb seksuel mening og handling over sig.
Nævnes kan: Martha (1974) et drama omkring ondskaben i et traditionelt ægteskab.
Angst essen Seele auf (1974) et af Fassbinders mest indflydelsesrige værker om samfundets syn på forholdet mellem en ældre rengøringskvinde og en ung, sort mand.
og Ich will doch nur, daß ihr mich liebt (1976) om en drengs tragiske kamp efter sine kolde forældres kærlighed. Denne film var også Fassbinders personlige refleksion om sin barndom og voksenlivs søgen efter kærlighed.
Sandt at sige er der ikke ingen "happy endings" i Fassbinders film. De omhandler tit svage mænd og kvinder med masochistiske, homoseksuelle eller incestuøse tilbøjeligheder., som ender med at betale en høj pris for deres offerroller.
At han selv og hans værker kan kaldes kontroversielle er en underdrivelse. I hans hjemland Tyskland var han en fast figur i medierne pga. hans åbenlyse forhold til både mænd og kvinder, og hans velberegnet provokationer i interviews.
Mange af hans film blev også beskyldt for at være sexistiske mod kvinder og homoseksuelle.
Men foran Braad Thomsen og foran os ser vi måske noget nær den mest ægte, afslappende og åbne Fasbinder. Han fortæller bl.a. om efterkrigstidens-Hollywood som tændte hans kærlighed for film, om psykoanalyse, ægteskab, børn, galskab og selvfølgelig om sex og kærlighed.
Han kan kaldes Tænkerens kontroversielle Filminstruktør og et uberegneligt geni fanget i sin egen barndoms mørke og ansvarsløse frihed.
Hvorfor er han ikke mere kendt blandt nutidens unge i dag som kontroversielle figurer som Alfred Hitchcock og Leni Riefenstahl? Måske betyder det at dø ung og yderst kontroversiel i sin samtid ikke altid at eftertiden vil huske en, og at man derfor ender som fortid. (Fassbinder døde i 1982 som 37 årig efter et vanvittigt arbejdsliv)
Derfor er denne reflekterende og yderst vidunderlige dokumentar et passende comeback til en død legende, som jeg ærefuldt vil løfte op fra graven og op til mit hellige arsenal af genier som Lars von Trier og Quentin Tarantino, som formår at gøre selv kritiske anmeldere målløse af benovelse og give en filmisk liderlighed efter mere.
For det er tit de mest uforståelige personer som ender med at give mest forståelse, eller som Fassbinder sagde:
"To be complete, you need to double yourself."
Christian Braad Thomsen
Født 1940, filminstruktør, forfatter, filmudlejer og filmproducent. Han har blandt andet også skrevet en bog om Fassbinder. Om denne dokumentar sagde Braad Thomsen:
"Det tog mig 32 år at finde ud af, hvordan jeg skulle anvende optagelserne,"
Og jeg kan kun sige at jeg er glad for han fandt ud af det. Tak til Christian Braad Thomsen for dette hjertevarme portræt af en yderst stor personlighed.
Premiere
Filmen får premiere i København (Grand Teatret), Århus (Øst for Paradis), Odense (Cafe Biografen) og Ålborg (Biffen).
