Skriv en kommentar
Ferdinand handler ganske kort om den følsomme tyr Ferdinand, der ikke føler sig hjemme på sin aggressive gård, hvor tyre bliver avlet til store tyrefægterkampe. Ferdinand er inkarneret pacifist, og er derfor højst upopulær blandt gårdens andre tyre. Alt han vil er bare at leve i fred med sin store hobby: blomster. Skæbnen vil dog noget andet, og før han ved af det, har han rodet sig ud i mange flere problemer end han nogensinde kunne tænke sig til. Nu er det op til Ferdinand at rede dagen.
En vellykket familiefilm
Ferdinand er bare en rigtig hyggelig familiefilm, basta! Og selvom den i nogle scener mest henvender sig til de helt unge børn, så kan de voksne sagtens være med. Det kræver bare et barnligt sind, og hvis man ikke besidder sådan et, er der gode chancer for at erhverve sig det lige fra start, hvor den varme og uskyldige stemning sætter ind. Ferdinand er en rigtig sød og karismatisk tyr, og man forelsker sig i ham med det samme. Det er dog ikke kun Ferdinand vi forelsker os i, men i særdeleshed også alle de finurlige biroller. Ferdinand har nemlig noget af det vigtigste en animationsfilm kan have, nemlig en overflod af sidekarakterer med sjove personligheder og kreative designs. Vi bliver ikke introduceret til alle karaktererne på en gang, men bliver til gengæld introduceret til dem hen ad vejen. Det skaber et rigtig dejligt flow, og virker afstressende og afslappende. Vi er i sikre hænder her. Denne film ved hvordan man fortæller en historie ordentligt, så er alt vi skal gøre bare at læne os tilbage og nyde det. Nogle af karaktererne er dog for meget af det gode, såsom geden Lupe, som nogle gange godt kan råbe mere end hvad der er godt for nogen, og den synsbesværede tyr Angus, som er et skoleeksempel på en joke der bliver trukket for langt ud. Ellers holder Ferdinand en rigtig høj standard med karaktererne, og her skal fremhæves de tyske danseheste, som personligt er noget af det sjoveste jeg har set i en animationsfilm, i meget lang tid. Hver gang de er på skærmen falder man til jorden af grin. De er ganske enkelt geniale.
Mønsterbryderen Ferdinand
Ferdinand er en familiefilm, og det betyder, at der vanen tro er blevet smurt tykt på med moralen. Der er den overordnede morale, som selvfølgelig er, at kærligheden sejrer alt. Der er dog også den anden morale, som er historien om det at være mønsterbryder. Ferdinand er født ind i en verden, hvor det forventes at han skal kæmpe, men sådan er Ferdinand ikke. Igennem hele filmen bliver Ferdinand konstant konfronteret med det åndssvage i, at han er en tyr der ikke kæmper. Hvad skal tyre ellers gøre? Men hver gang holder Ferdinand stædigt fast i sin sag, og det lykkedes for ham at overbevise de andre til slut. Det er ikke første gang man ser en mønsterbryder-film, men det er første gang med tyrefægtning som baggrund. Tyrefægtning er gammel tradition og en stor del af den spanske kultur, så måske er filmens budskab også at gøre op med traditionen, når traditionen ikke længere giver mening? Tyrefægtning især har ikke kun haft en stærk tilbagegang i popularitet verden over, men også i hjemlandet Spanien. Ferdinand står klart som en anti-tyrefægtningsfilm, og hvor meget man end kan gruble over, om det er ufølsomt over for den spanske kultur, føles det som det helt rigtige at gøre. Ferdinand er en film mod dyrplageri, og her tager filmen et stort valg: Den vælger nemlig at have døden som et emne, og det er et modigt valg for en familiefilm. Hvis tyrene ikke makker ret, bliver de sendt til slagteren, og hvis de er gode nok til at kæmpe i arenaen, bliver de sendt afsted, men kommer ikke tilbage. Dejligt at se en familiefilm der ikke er så berøringsangst over for døden som emne. Det leder tankerne hen til de klassiske Disney-tegnefilm, og det er ikke en dårlig ting.
Nok med analysen! Ferdinand er først og fremmest en rigtig hyggelig familiefilm, som de små især vil synes godt om. Den er underholdende, sød og har en rigtig dejlig rytme igennem hele filmen. Det hele kører som et tog på skinner, dog på en tur hvor man kan forudsige hele rejsen imod en endestation man har været på tusinde gange før. Man sidder bare så godt, og kan ikke lade være med at kigge ud ad vinduet, fordi det er så smukt. Med andre ord er Ferdinand ikke en revolutionerende film, men en film man ikke kan være foruden. Tag ind og se den med den lille!
