Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Fidibus

21. april 2007 af Kristian Jensen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Fidibus billede

Instruktøren bag ”En kort en lang” og ”Oh Happy Day” er tilbage med endnu en sjov film. Denne gang er det den småkriminelle underverden, der bliver taget under kærlig behandling.

Da den pæne universitetsdreng Kalle (Rudi Köhnke) kommer i gæld til den lokale hashbaron, bliver han nødt til at tage et job som håndlanger i den småkriminelle underverden. Sammen med hans bedste ven Agger (Jonatan Spang) må Kalle klare diverse ærinder for hashbaronen Paten – kort for psykopaten! – og det går ganske godt, lige indtil Paten (Jesper Dahl) bliver snuppet af strisserne. Kalle får ordrer om at klare forretningen mens Paten er inde at ruske tremmer. Det eneste Kalle skal huske er 3 simple regler: 1) Rør ikke Patens bil, 2) Rør ikke Patens penge og 3) Rør ikke Patens pige. Men det er ikke noget nemt job at være narkohandler i nutidens København, og inden længe har Kalle forbrudt sig mod samtlige regler og lidt mere til. Helt galt går det, da Kalle forelsker sig i Patens kæreste, den smådumme blondine, Saby (Lene Maria Christensen).

”Fidibus” er Hella Joofs 3. forsøg som filminstruktør, og man må sige at hun er sluppet ret godt fra jobbet. Joofs sans for skæve karakterer og komisk timing, gør ”Fidibus” til en ganske underholdende og sjov film. Det bliver kun bedre af, at filmen forgår i et miljø, der ikke tidligere er blevet portrætteret i en komisk sammenhæng.

Skuespillerlisten er præget af nye talenter, som alle gør et glimrende job. Rudi Köhnke er velvalgt som den pæne enhver-svigermors-drøm-agtige Kalle, der pludselig kommer ud, hvor han ikke længere kan bunde.
Jonatan Spang, der er kendt fra den danske stand-up scene, får sin store spillefilmsdebut i rollen som Kalles storrygende og sexfikserede ven Agger. Spang leverer til en god præstation, og er uden tvivl filmens komiske midtpunkt. Spang er oprindeligt uddannet skuespiller, og jeg er sikker på at vi nok skal komme til at se mere til ham i fremtiden.
Lene Maria Christensen fik en velfortjent Bodil-nominering for sin rolle som den blondinedumme Saby, der på trods af sin hårfarve måske ikke er så dum alligevel.
Jesper Dahl, alias Jokeren, spiller sig selv i rollen som Paten, og det fungerer overraskende godt.

Filmens største svaghed er dens slutning, der virker letkøbt og aldeles urealistisk, selv når man tager filmens karikerede univers i betragtning. Men det ændrer ikke på, at ”Fidibus” er en god film, som giver et satirisk billede af en verden, der normalt bliver fremstillet som mørk og hårdkogt.
Læs i øvrigt Jesper Hintze Vildbrads biografanmeldelse af ”Fidibus” her på siden.

Ekstramateriale

Ekstramaterialet til ”Fidibus” er ikke noget specielt. En række ”sjove” fraklip hvor skuespillerne griner af sig selv, en musikvideo, 2 trailers og 6 slettede scener var hvad det kunne blive til i denne omgang.
Det mest interessante er nok de slettede scener, der viser hvad hovedpersonen Kalle fik tiden til at gå med, mens han var i fængsel. I filmen har man helt valgt at droppe denne lille sidehistorie, på trods af at navne som Pernille Højmark, Nicolaj Kopernikus, Dejan Cukic og Thomas Bo Larsen optræder i scenerne, som faktisk er ret sjove.

3 stjerner til ekstramaterialet.

Billedformatet er i 2.35:1 anamorphic widescreen.
Lyden er i 5.1 Dolby Digital.
Filmen er tekstet på svensk, norsk, finsk og dansk for hørehæmmede.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: Fidibus
Original Titel: Fidibus
Premieredato: 17. april 2007
Instruktør: Hella Joof
Skuespillere: Rudi Köhnke, Lene Maria Christensen, Mia Lyhne, Jesper Dahl, Jonatan Spang, Ditte Gråbøl, Beate Bille
Spilletid: 97 min.
Selskab: Fine & Mellow 2006/Nordisk Film 2007
Genre: Humor
Link: http://www.fidibus-filmen.dk





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...