Skriv en kommentar
KØB BOGEN HER
Ikoniske storbyer har altid dannet rammen om kunsten og heri også filmen. Bare tænk på hvor mange gange byer som New York eller Paris er en del af en filmisk fortælling, og for danske film står København oftest som den metropol hvori alt kan udspille sig. Mange danske film forsøger at gengive oplevelsen af København, men ligegyldigt hvor virkelighedstro filmene end må være, så sprænger de rammerne for realismen, da filmbillederne både er virkelige og uvirkelige og netop i denne filmkunstens poesi dykker Katrine Sommer Boysen og Sophie Engberg Sone ned i og fortæller om Københavns betydning for dansk film og dansk films betydning for København.
Bogen har undertitlen Hovedstaden i Levende Billeder, og dette understreges ved, at næsten en tredjedel af bogens ca. 250 sider udgøres af billeder fra diverse danske film. Dette giver rigtig god mening, da der nævnes et utal af danske film, og når de to forfattere dykker analytisk ned i en film er det nemmest for læseren at have nogle billeder at forholde sig til. Derfor afsluttes bogen også med et sjovt lille landkort over København og forstæder, hvor nærmest alle bogens film er plottet ind på.
Bogen er delt op i otte forskellige kapitler, der hver tager udgangspunkt i en form for filmgenre eller et tema. I bogens første kapitel, Forelsket i København, ser man på storbyens kærlighedsfortællinger. Det er film der dyrker nærheden, beruselsen og forførelsen; både mellem mennesker og mellem mennesker og selve byen. Vi kommer, ligesom i alle de andre kapitler igennem både nye og ældre film, lige fra Forelsket i København (1960) til Den Eneste Ene (1999), ligesom der er også er plads til et kig på den internationale Den Danske Pige (2015), der er optaget og foregår i København. Sådan fortsætter tendensen igennem hele bogen. I bogens andet kapitel, Nordic Noir, er det det mørke København der forsøges belyst. Det er bagsiden af storbylivet og de triste skæbner der må leve i dette mørke. Fx dramaserien Forbrydelsen (2007-2012) eller Refns Pusher Trilogi (1996-2005). Mere lyst ser det ud i bogen tredje kapitel, Hundehoveder og Baggårdskatte, og her er det især en helt bestemt bande, nemlig Olsen-Banden (1968-1998), der især symboliserer underklassens folkelighed og sammenhold, mens også Huset på Christianshavn (1970-1977) tilbyder den samme muntre tone, mens DR’s periodedrama Krøniken (2004-2007) fortæller om både forsider og bagsider af det folkelige københavnerliv. I bogens fjerde kapitel, Konger og Købmænd, er det i stedet de store magtfortællinger der præciseres. Her kommer vi bl.a. igennem En Kongelig Affære (2012), Kongekabale (2004) og ikke mindst Borgen (2010-2013). I bogens femte kapitel, Urolige Forstæder, bevæger vi os lidt uden for det indre København og tager et kig på mange af Københavns forstæder, og især i filmens verdens forbindes disse forstæder med ofte med lidt mere sociale udstødte personer og samfundslag. Her bliver der bl.a. set på Per Flys Bænken (2000), den hårdkogte Nordvest (2013) eller den rå Råzone (2006). I disse film handler det ofte om den svære sociale arv, mennesker der forsøger at bryde ud af den og som samtidig bliver trukket ind igen. I bogens sjette kapitel, Byen på Vrangen, ses der på hvordan film har været med til rent visuelt og geografisk at forandre København. Dette sker igennem film med urealistiske elementer fx Christoffer Boes Reconstruction (2003), Lars von Tries Riget (1994) eller Danmarks første reelle monsterfilm Reptilicus (1961). I bogens syvende kapitel, Virkelighedens Billeder, forsøges der reelt at give et virkeligt indblik i København og dets skæbner igennem dokumentargenren. Her portrætteres både København som by og mange af de mennesker der lever i byen. I bogens ottende og sidste kapitel, Byen i Farver, er det især danske films fokus på den multikulturelle del af København der lægges vægt på. Det er fx Gå med Fred, Jamil (2008), Underverden (2017) eller de lidt mere børnevenlige Iqbal Farooq film (2015 og 2016).
Jeg har kun fremhævet et meget lille udsnit af de film og serier, der anvendes som eksempler i bogen, og forfatterne skal helt klart have ros for både at male enormt bredt og enormt dybt i deres analyser. Jeg føler de er kommet rigtig godt rundt, og det er tydeligt for læseren, at menneskerne bag har en oprigtig interesse og lyst til at formidle videre. Hvem henvender bogen sig så til? Man skal først og fremmest have en interesse for film, men har man det, så bliver man i den grad også klogere på vores lands største by, og ikke nok med at jeg rent faktisk blev klogere, så fik jeg også øjnene op for nogle danske film jeg ikke lige umiddelbart havde hørt om. Bor man selv i København eller i forstæderne så bliver det måske endda ekstra sjovt at læse bogen eftersom der konstant nævnes gadenavne og steder man kan forholde sig til, men som ærkejyde så fandt jeg stadigvæk bogen spændende og lærerig. Det taler til min indre filmnørd når nogen gør sig umage og dykker ned i en bestemt person, tema eller genre og på den måde udvider min horisont endnu mere, og bogen får en klar anbefaling, hvis man har en interesse for film og for København.
