Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Uden at vide hvad der foregår, bliver naturfagslæreren Jessica Martin(Kim Basinger) bortført af nogle lyssky kidnappere der ikke vil lade det gå stille af. Jessica bringes tilbage til sit eget hjem, hvor hun anbringes på sit loft, bag lukkede døre. Telefonen ødelægges, men ikke nok til at den ikke kan bruges alligevel. Ud fra stumperne på gulvet, samler Jessica de ødelagte komponenter tilbage til en brugbar telefon. Hun får fat på den unge, lettere arrogante Ryan, der først ikke tror sine egne ører .... det skal dog snart gå op for Ryan, at han måske kan blive Jessicas sidste udvej.
En intens jagt er lige pludselig begyndt. Batteriet på Ryan's mobiltelefon er snart opbrugt og tempoet skrues i vejret efterhånden som kidnapperne bliver mere desperate på at få fat på det de vil have. Det skal vise sig, at det er mere kompliceret end et uskyldigt pengebeløb, de vil have.
Det lykkes for Final Call at holde vand hele vejen igennem. På trods af det måske noget umiddelbart forudsigelige handlingsforløb, vil der være noget galt, hvis hjertet ikke sidder i halsen efter det første kvarter. Der er nemlig tale om et vaskeægte intenst drama i høj fart. Lidt i stil med tv serien 24 timer benyttes der af ”real time”-strategien som krydderi i underholdningsprocessen. Nøglen er mobiltelefonen – et objekt der benyttes som suspensemiddel under hele seancen. Falder forbindelsen ud, har vi ikke kontrol over situationen. Effekten får en til at sidde og knuge med hænderne af spænding. Det virker ganske godt.
Hele dramaets godt 90 minutters spillelængde er hurtigt overstået. Man ville ønske, at det kunne vare længere.
Passende kan der refereres til filmen Speed fra 1995, der også benyttede sig af tidsfaktoren som underholdningsingrediens. I Speed var det speedometret, der ikke måtte komme under en vis grænse (ellers ville bomben springe) .. hvor lang tid kunne man holde det ud?. I den intense Phone Booth, måtte man ikke lægge røret på – hvor lang tid skulle det stå på? Larry Cohen er bag historien. Det er da også ham, der har skrevet Phone Booth. Ikke så underligt, at telefonen skulle bruges til at redde liv, endnu engang.
Brug af tidsfaktoren er ikke et nyt fænomen (det er klart). I hvor mange film, har man ikke set tidsfristen brugt både som trussel og som udfordring? Tag for eksempel ”Escape From LA”. Har Kurt Russell ikke hentet præsidenten inden 24 timer (sjovt nok) ud fra LA, springer bomben han har fået indopereret i hovedet.
Ryan spilles af Chris Evans og fylder lærredet ud, lige så godt som William Macy (som man måske kan huske fra Fargo mv) og Kim Basinger. I rollen som bad guy ses Jason Statham, der som altid ser ældre ud end han er i virkeligheden. Hans debut var allerede i ”Lock, Stock and 2 Smoking Barrels” ... Han har hurtigt gjort lynkarriere, men hans udtryk og fremtoning er et suverænt match til disse roller, som forbryder. Man frygter ham lidt. Der er andre gode sjove roller – læg mærke til advokaten i Porschen eller til ekspedienten i mobilbutikken. Små guldkorn, der gør det værd at blive irriteret på stereotyper endnu engang i amerikanse film.
Det er historien, der bærer Final Call, som det kun kan ske i Amerika. Derfor er der ikke behov for skarpe dialoger eller dybe personbeskrivelser. Filmen gør hvad den skal for Hollywood og for biografgængerne (eller videolejerne). Final Call virker, fordi den er et udsnit af vores hverdag med såkaldte almindelige mennesker.
Så hvorfor ikke give filmen en chance? Det er 90 minutters vidunderlig virkelighedsflugt, men tænk dig om en ekstra gang inden du besvarer dit næste telefonopkald!
DVD ekstra materiale
Der er en del ekstramateriale til denne film. Det tæller:
-slettede scener
-3 featuretter: ”Dialling Up Cellular”, ”Celling out” og ”Code Of Silence”
-kommentarer fra instruktør David Ellis og manuskriptforfattere Larry Cohen og Chris Morgan.
Udmærket. 4/6 stjerner.
Filmen er venligst udlånt af
SF/Fox.
