I First Daughter spiller Katie Holmes (Dawson's Creek) presidentens datter Samamtha Mackenzie, der ønsker sig én eneste ting: at blive opfattet som en almindelig pige. Det er bare lidt svært, når der følger livvagter med hvor som helst og nårsomhelst. Det er ikke uden bagtanker, at Samantha vælger et College 3000 mil væk fra det hvide hus. Det er bare ikke helt så nemt, som hun tror, at slippe væk fra søgelyset og scoop-jagende paparazzis. Skal det være muligt, for præsidentens datter nogensinde at slippe væk fra den offentlige opmærksomhed?
Det lykkes Samantha at få antallet af livvagter ned på hendes College, stærkt mod sin fars vilje (det er nemlig valgår). Lidt hjælper det, at hun forelsker sig i en ung gut, som formår at give Samantha en fornemmelse af, at hun er sig selv. Hvor lang tid kan det stå på, førend historien rammer forsiden af aviserne?
Det synes at være det gennemgående tema i denne film, at i sidste ende – ligemeget hvad man gør – forbliver man den man er og man kan ikke løbe fra det.
Det var vel et spørgsmål om tid, før fokus blev drejet væk fra den amerikanske president og i retning af hans datter.
Filmen kaster lys over de besværligheder og de begrænsninger det medfører, at være datteren af amerikas og måske verdens mest magtfulde mand. Lidt humor synes dog at mangle i dette drama, men selve ideen synes at være at belyse ”livet” omkring præsidentens datter. Uden at spolere noget, synes dramaet at ende i romantik af værste skuffe, som amerikanerne bedst kan gøre det. Ja man sidder nærmest og klynker med gennem hele seancen.
Smukke Katie Holmes kender vi nok bedst fra Dawson's Creek serierne, men hendes gennembrud var i filmen Ice Storm af Ang Lee, fra 1997. Hun formår at træde ganske naturligt ind i rollen som Samantha og har gennem årene vist, at hun er en skuespiller med talent. Det viser ikke mindst hendes filmliste, som siden debuten næsten udelukkende har bestået af stjerneroller. Hendes person passer godt ind hvor der findes udbryderpige-roller der skal spilles. Hun kan være blid som et lam og samtidig fremstå som et respekteret individ. Hun kan spille ung pige og samtidig flot dame.
I en mindre, men ikke uvæsentlig rolle ses Michael Keaton.
Det er ikke første gang Forrest Whitaker kaster sig over den romantiske genre som instruktør. Han er i sig selv en fremragende skuespiller og beviser endnu engang, at han også magter opgaven at instruere. Forest leverer eminent skuespil, når han ikke er bag kameraet.
First Daughter ses ikke mere end én enkelt gang, den egner sig bedst til familier eller tøseaftener.
DVD ekstra materiale
Ekstramaterialet på denne skive tæller 2 slettede scener, en “Fox Trot” featurette og en “The Final Score” featurette.
Den første featurette omhandler de dansescener, der foregår i filmen. Den anden featurette er dedikeret nu afdøde Michael Kamen, som døde under optagelserne til filmen. Den er et interview med co-sang skriveren om Michael Kamen og hans liv. Sidstnævnte featurette er udmærket, men den første bliver man ikke klogere af. 3/6 stjerne for ekstramaterialet.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
SF/Fox.