Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Flugt Aktion New York (DVD)

20. juni 2004 af Jacob M. Andersen

3 stjerner Skriv en kommentar

Flugt Aktion New York (DVD) billede

Snake Plissken skal redde præsidenten ud af New York i John Carpenters action thriller

I året 1997 er kriminaliteten blevet så høj, at Manhattan Island er blevet omdannet til et fængsel for verdens mest brutale og farlige forbrydere. Øen er blevet omringet af en 15 meter høj mur, alle broer er minerede og politiet dræber alle der forsøger at flygte. Da Air Force One med præsidenten (Donald Pleasence) ombord, må nødlande inden for fængslets murer efter flyet var blevet kapret, er Snake Plissken (Kurt Russell) den eneste som kan redde ham. Han er tidligere Special Forces soldat og er anset som en krigshelt, han bliver med et løfte om fuld benådning for hans røveriforsøg mod en bank sendt ind i den forfaldne by. Der er bare én hage ved missionen, hvis Snake ikke når ud inden 24 timer, vil en bombe placeret i hans krop gøre en ende på det hele.

Det er livsvigtigt at Snake finder præsidenten, både for Snake selv men også menneskeheden. Præsidenten er i besiddelse af et bånd indeholdende vigtig information, som skulle være afspillet på den konference han var på vej til. Snake Plissken lander på toppen af World Trade Center i et svævefly, hvorefter han må klare sig selv og kun har radiokontakt til politichefen Bob Hauk (Lee Van Cleef). Snake vandrer rundt i de øde gader, hvor fjender og allierede hærger og styrer byen på deres egne præmisser. I sin søgen efter præsidenten, møder Snake sin tidligere kollega og ven Harold Helman, som nu går under navnet Brain. Han sætter Snake i stævne med den selvproklamerede Duke of New York (Isaac Hayes), som er leder af fængslets største og mægtigste bande. Rygtet siger han har præsidenten og vil kun udveksle ham mod, at han og sin bande bliver frie igen. Det ender i en regulær krig mellem Snake og The Duke’s bande.

John Carpenter (Halloween, The Thing) har skrevet historien, sammen med Nick Castle, komponeret musikken og instrueret Escape From New York. Det er et interessant tankespil at se Manhattan Island omdannet til et fængsel af den kaliber. Billederne af Snake Plissken gående i de øde og terroriserede gader er utrolig flotte og rent visuelt bærer filmen ikke meget præg af sine 23 år. Alderen gør sig heller ikke gældende når det kommer til historien, den er stadig vedkommende og man sidder tæt på kanten af stolen det meste af tiden. Nedtællings momentet er og har altid været et filmisk virkemiddel som virker, det giver filmen et godt flow og handlingen går aldrig i stå.

Kurt Russell er tæt på perfekt i rollen som den kyniske Snake Plissken. Han er cool og giver rollen noget dybde, hvilket ellers tit er en mangelvare i film af denne genre. Resten af castet synes jeg overspiller meget, de får ikke nær så meget ud af deres roller som Kurt Russell og man sidder med en fornemmelse af, at det kunne være gjort en del bedre. Til filmens forsvar skal det siges, at det også er en del af charmen, det lugter langt væk af 80’er b-film og det er til dels positivt i dette tilfælde. En anden ting som bør nævnes er de overbevisende special effects, man kommer i tvivl om, om filmen rent faktisk er lavet i 1981.

Jeg havde dog svært ved at blive rigtig fænget af filmen. Den er spændende det meste af tiden og Kurt Russell er som sagt god i hovedrollen. Det er også filmens eneste person man rigtig kommer til at kende, de andre bliver man mere eller mindre ligeglade med. Det er filmens største problem, action scenerne er flotte og der er mange af dem men bipersonerne bliver ikke interessante.

Ekstramateriale

Der er ikke meget ekstramateriale på denne udgivelse. Et dokumentar program samt en teaser + trailer for filmen. Dokumentar programmet er dog rigtig godt. Der bliver gennemgået alle de aspekter af filmens tilblivelse som er interessante. Vi slipper for det sædvanlige rygklapperi.

Karakter 3/6

Konklusion

Escape From New York kan sagtens anbefales. Den vil ikke falde i god jord hos alle, jeg var underholdt den tid filmen varede men det er ikke en jeg personligt vil kunne gense igen og igen. Men er man til film fra denne periode og fan af John Carpenters andre film skal den ses. Udgivelsen mangler også noget mere ekstramateriale for at kunne blive rigtig interessant. En featurette omkring special effects ville være på sin plads og ville samtidig være interessant grundet filmens alder.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Sandrew Metronome.

Titel: Flugt Aktion New York
Original Titel: Escape From New York
Premieredato: 6. august 2004
Instruktør: John Carpenter
Skuespillere: Kurt Russell, Lee Van Cleef, Ernest Borgnine, Donald Pleasence, Isaac Hayes, Harry Dean Stanton, Adrienne Barbeau
Spilletid: 94 min.
Selskab: Canal+, Sandrew Metronome, 1981
Genre: Action


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...