Fortitude kunne være det perfekte sted at leve. Naturen er skøn, selvom den er barsk, og menneskene der bor der er som udgangspunkt rare og for de flestes vedkommende imødekommende. Der burde ikke være nogen sygdomme, da de syge bliver fragtet til fastlandet, for man må ikke dø og blive begravet på øen, i hvert fald ikke hvis man lider af noget alvorligt. På grund af Permafrosten går intet i fordærv her, og i undergrunden ligger stadigvæk død fra dengang pesten hærgede, der stadigvæk er intakte og pestbefængte. På denne lille kolde ø lever betjenten Dan Anderssens (Richard Dormer) et roligt liv, hvor størstedelen af arbejdslivet går med at guide turister uden om isbjørnene der også bor på øen. Byens borgmester Hildur Odegard (Sofie Gråbøl), kæmper for at få åbnet et luksushotel med udsigt til verdens vildeste natur, så rige folk kan komme og nyde det barske landskab imens de sidder trygt og rart i deres eget lille velfærds himmerige. Imens dukker der frem fra undergrunden en mammut fra istiden. Nogle minearbejdere vil gerne sælge det, men den lokale forsker, kræver at få det udleveret gratis i videnskabens navn. Alle vil tjene penge på fundet, og pludselig findes forskeren død i sit hjem. Alle er under mistanke og inspektør Morton bliver sat på sagen. Det bliver ikke nemt for Fortitude gemmer på mange hemmelige brikker, der helst ikke skal sættes sammen til et større puslespil. Morton står over for sit livs sag, og spørgsmålet er om han vil overleve den.
Øen Fortitude er bygget op over Svalbard hvor kulmine arbejdere lever side om side med forskere fra hele verden, og en fastboende befolkning sammensat af mennesker fra Sverige, Norge, Polen, og Tyskland for blot at nævne nogle af de lande folk på Svalbard kommer fra.
Fortitude er blevet sammenlignet med serier som Forbrydelsen, Mord Uden Grænser og i det hele taget rider den med på bølgen af Nordic Noir krimi genren, der er så populær i tiden.
Fortitude skiller sig dog merkant ud af de før nævnte serier, da den udspiller sig i et helt specielt miljø, der gør den ekstra seværdig, og leder tankerne hen på serier som Fargo og Twin Peaks. Specielt stemningen i Fortitude får en til at tænke på David Lynch’s mesterværk af en serie Twin Peaks. Stemningen i Fortitude er noget for sig selv, og de snefyldte billeder, og de mørke hemmeligheder der dukker frem, gør at Fortitude som helhed glider fint ned.
Skuespillet er ganske godt, og med skuespillere som Stanley Tucci, Christopher Eccleston, Richard Dormer, Sofie Gråbøl og Michael Gambo, kan det ikke gå helt galt. Specielt Christopher Eccleston er god i hans rolle, men også Danske Sofie Gråbøl gør det godt som byens borgmester med store ambitioner.
Den første sæson var ikke den store succes, man havde håbet. Men derfor skal du ikke snyde dig selv for denne flotte Blu Ray udgivelse. De mange flotte og både dystre og smukke billeder af den barske natur, eventyrlige nordlys og permafrostens hvirvlende snefnug gør sig godt i fuld HD.
Første sæson af Fortitude består af 12 afsnit fordelt over 2 Disc.
Ekstramateriale.
Ekstrameterialet består af en række spændende små programmer, der samlet giver en fin baggrundsviden for serien.
Ekstramaterialet indeholder:
About the Show, Filming in Iceland, On the Glacier, From Script to Screen, Rogue Secrets, The Set Tour, Let it Snow, Beware the Bear, Reflection of Reality, Killer Revealed, Recipe for Blood, Graphic Content.
Det er muligt at se serien i dens oprindelige format og lyden er Dolby Digital 5.1.
Fortitude kan ses mad Danske, Svenske, Norske og Finske undertekster.
Fortitude Sæson 1 er venligst stillet til rådighed af Warner Home Video.