Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Forvarsel

21. december 2007 af Jesper Poulsen

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Forvarsel billede

Kan man ændre den fremtid, som man allerede kender til?

Lindas mand bliver dræbt i en voldsom trafikulykke. Hun står alene tilbage med tabet, og skal få en hverdag til at hænge sammen derefter, dels for hende og parrets to dejlige piger. Morgenen efter ulykken, viser det sig at Lindas mand, Jim, sidder lyslevende i køkkenet og spiser morgenmad. Linda ved snart ikke hvad hun skal tro, og som dagene går, bliver det tydeligt at noget er helt forkert. Linda oplever ganske enkelt ugens dage i tilfældig rækkefølge.

Linda begynder at skrive ned i et skema hvad dagen har budt på, og forsøger siden at stykke det hele sammen, så sammenhængen giver mening.Linda er med andre ord, i stand til at modtage forvarsler om hvad der vil ske fremover, og det store spørgsmål er så om Linda er i stand til at forhindre mandens død. I “opklaringsarbejdet” dukker der også andre hemmeligheder frem. Jims kollega, Claire, spiller på den baggrund en ikke helt ubetydelig rolle.

Forvarsel, er sådan en slags gensplejsning af The Night Listener og White Noise. Ikke noget nyt under solen, ikke en forfærdelig film og ej heller et smash-hit. Man kan se den som uforpligtende underholdning og siden lade den sive ud af bevidstheden. Hvis man vil have lidt mystik og thriller-stemning presset ned på en spilletid a la en fodboldkamps varighed, så er Forvarsel et okay bud. Leder man omvendt efter en banebrydende fortælling med vedkommende menneskeskæbner, troværdigt skuespil og en sitrende fornemmelse af klasse i sin genre, så skal man nok ikke hive Forvarsel ned fra hylden. Sandra Bullock (Speed, Mens Du Sov, Berygtet), Hollywoods glemte prinsesse, spiller den altoverskyggende hovedrolle som Linda som desperat forsøger at tråde alle løse ender. Julian McMahon, Nia Long, Amber Valletta fuldender den skare af de få personer som binder historien sammen. Dog er der også presset en lille bi-rolle ind til svenske Peter Stormare (rollen som Dr. Roth), som har haft sin sejrsgang i film som Chocolat, Hamilton, Fargo, Armageddon og Lars von Triers Dancer In The Dark.

Filmen forsøger at sælge sig som en afart af Memento og Den Sjette Sans – men den skal man simpelthen ikke købe. De to film er hver for sig klassikere inden for dette felt. Forvarsel er i den sammenligning blot små hop på stedet. Filmen mangler noget mere dynamik, trods sin korte spilletid. Paradoksalt, når der heller ikke er tid til at komme under huden på personerne. Man sidder tilbage med fornemmelsen af at idéen var god på tegnebrættet, men forblev uforløst i den virkelige verden. Det skulle være så godt, og småskidt var det.

Der findes ikke noget ekstra materiale på dvd'en, ud over de automatisk igangsatte trailers.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: Forvarsel
Original Titel: Premonition
Premieredato: 18. december 2007
Instruktør: Mennan Yapo
Skuespillere: Sandra Bullock, Julian McMahon, Nia Long, Amber Valletta, Peter Stormare
Spilletid: 93 min.
Selskab: MGM Pictures, Hyde Park Entertainment, 2007
Genre: Thriller





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...