Skriv en kommentar
H. G. Clouzots "Frygtens Pris" var den første film der vandt både de gyldne palmer i Cannes og guldbjørnen i Berlin - og det ganske fortjent. Ved filmens premiere i 1953 var der ikke mange før den der havde budt på så solid og intens spænding som man mødte i historien om fire fattige udlændinge i et unavngivet, sydamerikansk land. Yves Montand og veteranen Charles Vanel spiller de centrale roller som franskmændende Mario og Jo der er blandt de mange der ser chancen for at slippe væk fra tilværelsen som identitets- og hjemløs i det sydamerikanske. Chancen byder sig da et enormt, amerikansk olieselskab skal have transporteret flere tons utrolig følsom og vældig sprængfarlig nitroglycerin over bjergene.
Filmen lægger roligt ud med at bruge næsten en time på et nuanceret portræt af den lille gruppe vesterlændinge, med fuskeren Mario i centrum. Han er den charmerende livsnyder der efterhånden har fået nok af livet i eksil - en følelse han deler med sit internationale slæng. Tingene ændrer sig da den tilsyneladende velhavende Jo dukker op og fører sig frem til trods for at han påstår han ikke har en krone på lommen. Som i tilfældet Mario tilbageholder Clouzot bevidst årsagen til Jos pludselige landflygtighed. De to vagabonder forbliver mystiske og bevarer dermed en grad af uforudsigelighed.
Efter den rolige, men interessante introduktion begiver vor hovedpersoner sig ud på filmens centrale rejse. En neglebidende tur gennem bjerge og skove, over broer, grusveje og søer af olie - hele tiden med et ladfuld af sprængfarlig bagage, der kunne afslutte rejsen når som helst. Rejsen bliver et billede på frygtens mest rendyrkede og ustoppelige væsen efterhånden som i sær Jo kollapser under det psykologiske pres. Clouzot styrer spændingen med en sikkerhed der er Hitchcock værdig ligesom han gjorde det i "Les Diaboliques" to år efter og det er med hjertet helt oppe i struben man forlader filmen halvanden time efter. De let upalidelige, men af den grund blot endnu mere komplekse karakterer, samspillet mellem de to lastbiler og den ene mindeværdige scene efter den anden. For ikke at snakke om Clouzots bemærkelsesværdige leg med mændenes seksuelle og sociale roller - jeg kunne blive ved! Det er ikke uden grund at amerikanerne geindspillede filmen i 1977, at Tarantino kærligt refererede den i "Reservoir Dogs" og at den i øvrigt står som den pt. 114. bedste film nogensinde på The Internet Movie Database.
"Frygtens Pris" er den dag i dag blandt de mest spændende film du vil finde på videohylderne, og her er den oven i købet præsenteret i sin fulde længde (den noget kritiske fremstilling af det kyniske, amerikanske olieselskab har tidligere været skyld i flere indgreb) og med et fantastisk flot og klart billede. Lydsiden er også bemærkelsesværdigt ren og tydelig filmens alder taget i betragtning. Eneste minus er de kluntede, danske undertekster og at der intet bonusmateriale er på udgivelsen. Er man således purist vil man nok foretrække den amerikanske DVD-udgave fra det "rigtige" Criterion selskab, men ønsker man bare at se filmen, så er denne danske version klart anbefalelsesværdig. Filmen i sig selv er tidløs og stadig fantastisk underholdende.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Criterion
Film.
