Skriv en kommentar
Der er mange paralleller mellem Eminems ”8Mile” og hans læspende lillebror 50 Cents ”Get Rich Or Die Tryin’”. Begge foregiver at være delvist selvbiografiske, begge er vældig alvorlige og begge ender de med at være platte og grinagtigt selvhøjtidelige. ”Get Rich Or Die Tryin’” er dog klart den stærkeste af de to film. For hvor ”8 Mile” druknede i fascination af sin hovedrolleindehavers åh-så-storslåede skuespiltalenter og var særdeles handicappet af skrækkelige birollepræstationer og en tør mangel på humor, så ligger fokus i ”Get Rich Or Die Tryin’” i højere grad på historien.
Det hele roterer naturligvis om vor allestedsnærværende rapstjerne. Han spiller Marcus - en ung, sort knægt der lever det hårde liv i ghettoen. Da hans pusher-mor bliver dræbt af en ukendt mand bliver den unge dreng stenhård inden i. Han begynder at sælge stoffer og starter en lynkarriere mod den overkarrikerede mafialigas top. Alt går godt for den ambitiøse fyr som han bliver ældre, indtil han en dag ryger i fængsel. Her møder han naturligvis en herre der skubber ham i den rette retning og da han bliver løsladt vil han ud af ”The Game”, som det så fint hedder. Barndomsdrømmen om at blive rapper skal udleves. Men man forlader jo ikke sådan den hippe mafia.
Historien er meget klichetung om den så er baseret på virkelige hændelser eller ej. Ligeledes er manuskriptet en lang og noget usammenhængende omgang – særligt hen mod slutningen. Der er underholdningsmomenter og hæren af ”Scarface”-idoliserende teenagere, der udgør filmens målgruppe, vil sandsynligvis blive tilfredsstillende underholdt. Problemet er bare nøjagtig det samme som i onkel Eminems ”8 Mile”: Filmen tager sig selv alt for alvorligt! Der er ingenting galt i at lave en barsk historie om livet i samfundets underliv, heller intet i vejen for en realistisk levnedsskildring af en nulevende mediepersonlighed. Men! Gør man det skal man gøre det fuldt ud. Man skal ikke lefle for de hungrende masser der af en eller anden grund bare tager i biografen for at se deres idol agerer mafioso og skyde huller i en masse mennesker. ”Get Rich Or Die Tryin’” vælter rundt mellem følelsesladet fortælling og barnlig overflod. Historien fortæller intet om hvordan vor hovedperson pludselig er i stand til at finde både studietid, pladekontrakt og arrangerer en koncert – i stedet handler det hele om hans totalt-seje opgør med den gamle narkoboss. Om 50 Cents historie er sand eller ej, så er den såmænd fascinerende nok. Den skal bare fortælles med et andet fokus end her – eller rettere med et klart fokus i det hele taget.
Da jeg startede med at sige at her var tale om en film der er sin sært anmelderroste storebror overlegen, så bunder det først og fremmest i det yderst overraskende faktum at hr. 50 Bøf rent faktisk spiller skuespil. Al historiens voldelige mæsken til trods, så viser han en evne og villighed til at tilsidesætte offentligt image og indtage sin karakter. Synd at manuskriptforfatteren ikke havde regnet med det. Der er også gjort mere plads til humor og biroller hvor i sær Terrence Howard (nyligt oscarnomineretfor ”Hustle & Flow”) leverer en overbevisende præstation som cellekammeraten, Bama. Andre karakterer er mindre overbevisende og i sær mange af de hidsige gangbangers og den fjollede Corleone-agtige boss (Bill Duke, ”Menace II Society”) leverer heftigt plagierede ”portrætter”.
”Get Rich Or Die Tryin’” er en film der på den ene side retter mange af de fejl der blev begået hos mentoren, men som samtidig begår en hulens masse nye. Største overraskelse er at 50 Cent viser at ud over at være en jævnt talentløs rapper, så er han faktisk en lovende skuespiller.
