Skriv en kommentar
En ung kvinde Chiara (Maya Sansa) flytter sammen med sin kæreste Ernesto (Pier Giorgio Bellocchio) i en lejlighed i Rom, 1978! Alt virker normalt på ovrefladen, men så flytter to andre mænd ind i nattens mørke Primo (Giovanni Calcagno) og Enzo (Paolo Briguglia). Og de går straks igang med at bygge et hemmligt rum op af bogreoler, fra gulv til luft. Vielsesringene bliver lagt i en krukke ved døren, og taget på hvergang det ringer på døren. De er alle medlemmer af De Røde Brigader, og gruppens erklærede mål er af kidnappe den tidligere minister præsident Aldo Moro (Roberto Herlitzka). Det lykkedes, opgaven fuldføres, og det hemmelige rum bliver indviet. Spændingen og intensiteten i lejligheden er stødt stigende. Chiaras job på det lokale arkiv bliver også et skudsmål, da en ung kollega Primo (Giovanni Calcagno) charmerer sig ind på Chiara, og da han blandt andet skriver novelle om bortførelsen, er Chiara nær ved at afsløre sig selv. Aldo er i fangenskab, og gruppens leder Mariano Mariano (Luigi Lo Cascio) fører en retssag mod ham, samtidig med at gruppen søger om midler, så fangen kan benåedes og løslades. Men det politiske system tøver, og ingen vil komme den kidnappede til hjælp, der langsomt forvandler sig til en martyr. Chiara sympatisere efterhånden mere og mere med Aldo, har svært ved at tackle de ideologiske synspunkter gruppen står for, og meningsløsheden med hele idealismen vakler, da dagen nærmer sig får hans henrettelse!
En anderledes italiensk film, med et godt drive, og særdeles aktuelt, med synspunkter der krydser, hvad er den godes sags tjeneste, om offeret, der bliver slagtet af begge lejre, fordi terrorisme oftest bliver bekæmpet med egne våbne. Der er gode skuespilspræstationer, specielt Roberto Herlitzka står fremragende som den detonerede forladte toppolitiker. Marco Bellocchio har instrueret, og står også får Cannes-træffere som “La Balia” og “Ora di Religione”, og virker godt fokuserende i denne produktion, som er skarpt skåret, og fanger fra start til slut. Filmen blev fantastisk modtaget I hjemlandet, og modtog flere priser på Venedig Film Festival, og fik sidenhen tildelt de europæiske kritikers pris for bedste europæiske film 2003 ved European Film Awards. Desuden under linket www.imdb.com/buongiorno_notte er der en interessant redegørelse for det politiske udvikling op til bortførelsen af Aldo Moro.
En film der varmt kan anbefales og som ligger sig tæt på de fem stjerner.
