Skriv en kommentar
De tre 12-årige knægte Max (Jacob Tremblay), Thor (Brady Noon) og Lucas Keith L. Williams) skal snart starte i sjette klasse, og med det medfølger en række aktiviteter for at være cool. Max bliver inviteret til sin første kyssefest, hvor han håber på at kysse sin udkårne Brixlee (Millie Davis). Men drengene aner ikke hvordan man kysser en pige, og i deres forsøg på at blive klogere render de ind i alle slags problemer.
De tre drenge finder i løbet af deres lille eventyr ud af at de faktisk er ret forskellige med hver deres interesser. Max begynder at interessere sig for piger og fester, Thor brænder for at synge på de skrå brædder, og Lucas vil bare gerne spille fantasy spil og sørge for at ingen bliver krænket. De render dog også rundt med hver deres problemer hvor Max’s største problem er at han ikke ved hvordan han skal komme i nærheden af Brixlee. Thor bliver mobbet, fordi han ikke vil smage på øl, og fordi han vil synge i skolens musical, og Lucas bærer rundt på viden om at hans forældre skal skilles. Med blandingen af den platte komik og de reelle problemstillinger, bliver filmen heldigvis ikke alt for kliche. Humoren er dog alt for ensformig og den samme joke bliver ikke ved med at være morsom. Det havde klædt filmen, hvis dramaet havde fyldt lidt mere.
Filmen minder meget om en krydsning mellem Superbad (2007) og serien South Park. Seth Rogen, der i sin tid skrev Superbad har da også produceret filmen, og man kan nemt se hvorfor den tiltaler ham. Den er tilpas latrinær, kikset og pubertær, som man ville forvente af en film hvor Rogens navn forekommer. Humoren bliver dog hurtig lidt træg når den for det meste kører på at drengene prøver at være meget voksne, ved f.eks. at bande rigtig meget og ikke ane hvad de snakker om. Den sidste tredjedel af filmen tilføjer heldigvis lidt oprigtigt drama og dybde til filmen, som er vældigt kærkomment på dette tidspunkt. Drengene får nemlig et chok men også en åbenbaring, da de indser at det at vokse op, også kan betyde at man vokser fra hinanden. Skuespillet bliver heldigvis aldrig tåkrummende, hvilket det nemt kunne blive med alle de børneskuespillere.
Jacob Tremblay slog sit navn fast igennem det fængende drama Room (2015), hvor han spillede den lille uskyldige dreng Jack, der havde levet hele sit liv i fangenskab. Det er dog ofte Keith Williams i rollen som den godmodige Lucas der stjæler fokus i filmens trio. Hans sans for humor og timing er lige i skabet, og fremføringen af diverse taler om stofmisbrug og samtykke, giver en fornyet håb på den kommende generation af teenagere.
Hvis man er fan af den populære genre med 12-årige drenge i centrum, skal man selvfølgelig tage ind og se den. Film som Goonierne, Stand by Me (1986), E.T. (1982) og serien Stranger Things har påvist at der er penge i skidtet, og prominente instruktører som George Lucas og Stephen Spielberg har også udtalt at de ofte har lavet film til deres eget 12-årige selv. Det er åbenbart en magisk alder, hvor det er oplagt at filmatisere et slags eventyr, der er en skjult coming-of-age film.
