4 venner, 3 drenge og 1 pige har nørdet sig igennem skolen, og derved gået glip af alt det sociale med de andre elever. Nu står de på tærsklen til en lang sommerferie, og beslutter sig at prøve de ting af som de ikke nåede i grundskolen. Med ”Ja-Hatten” på kaster de sig ud i nye udfordringer. For Nora, Andy, Spice og The Lion bliver denne sommer som ingen anden. Nora finder en noget ældre kæreste, som desværre viser sig at være et dumt svin, og hun må føle kærligheden på den hårde måde. Spice har det svært med damerne, men det eneste i verden han ønsker sig er at få ”lettet trykket”, og måske kan hans evner som kok hjælpe ham med dette. The Lion underviser i kampsport og afslapning, hvilket fungere fint for ham, også selvom han tager lidt syrer. Den sidste mand i kliken er Andy, og hans sommer starter med at han bliver ansat som tennis træner på dameholdet. De modne damer falder for hans drengede charme, og snart modtager de ”Alene timer” hos ham, imod betaling. Han bliver en helt i sengen for dem, og snart har han sparet op til, at han kan få den Inder pige som han chatter med på nettet på besøg. Desværre har han fået svamp i skridtet da hun ankommer, og nu er gode råd dyre. Til og med er han blevet afsløret af alle de mænd, hvis koner han knalder, og så er der bølle bank til slemme drenge. Heldigvis er det så rart at have en god ven, der er dygtig til kampsport. Denne sommer bliver i sandhed som ingen anden for de 4 venner, der alle føler sig som født på ny ved feriens afslutning.
Der er igennem tiden lavet et hav af amerikanske ungdomskomedier. Varme Drenge er en klassiker og i nyere tid American Pie. Hvis man syntes at disse 2 film eksempelvis er toppen af poppen, er der gode chancer for at man vil syntes meget lidt godt om Good Kids. En af de væsentligste grunde må være af den simple grund, at den simpelthen bare ikke er særlig sjov. Historien der er forudsigelig som bare pokker snegler sig afsted, og der er ikke en eneste overraskelse undervejs. Dette kunne være tilgivet, hvis den så i det mindste bare havde nogle sjove karakterer der satte sig selv og hinanden i nogle sjove situationer. Dette sker bare ikke i Good Kids, der mest af alt minder om en pæn og censureret version af eksempelvis American Pie eller Varme Drenge.
Skuespillerne kæmper det bedste de har lært med de dumme replikker, og måske havde de været bedre castet til en film, hvor de ikke skulle spille sjove, for det lykkedes bare ikke særlig godt for dem her.
Så hvis du virkelig leder efter et godt grin så gense i bedste fald American Pie, der i det mindste er så plat, at man ikke kan lade være med at trække på smilebåndet.
Ekstramateriale.
Ekstrameterialet består af en håndfuld trailers til andre nye udgivelser, og der er intet om Good Kids at finde her.
Filmen kan ses i sit oprindelige format og lyden kan høres i DTS-HD. Master Audio.
Det er muligt at se filmen med Danske, Norske, Svenske og Finske undertekster.
Good Kids er venligst stillet til rådighed af Scanbox.