Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Green Lantern

16. december 2011 af Jesper Poulsen

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Green Lantern billede

Frygt ej!

Kan der snart trækkes mere grøde ud af superhelte-genren? Man kan jo passende vurdere dette, ved at lægge øjne til seneste skud på stammen. Navnet er Green Lantern, og han har til opgave, naturligvis, at beskytte menneskeheden – ja faktisk hele universet...

Hal Jordan (Ryan Reynolds – Buried, Wolverine) er et ganske almindeligt menneske, lige indtil ”rumvæsnet” Abin Sur (Temuera Morrison – Once Were Warriors, Star Wars) hårdt såret lander på Jorden. Inden Abin Sur udånder, sender han en magisk grøn ring af sted på planeten for at finde en ny Vogter. Ringen finder Hal og tildeler ham superkræfter, som dog skal kontrolleres af frygtløshed. Hal må gå i træning for at lære at navigere i sin nye rolle, og sammen med universets øvrige Vogtere udgør han nu en enhed der skal tage kampen op mod ondskab. Og netop ondskabens grimme ansigt ses i Parallax. En skurk ud over det sædvanlige, der som en boblende skeletmasse suger livet ud af alt levende omkring sig, for blot at vokse sig stærkere og stærkere. Det er nu op til Green Lantern aka Hal Jordan at få sat en stopper for Parallax.

I modsætning til sine forgængere, så er det ikke længe at Green Lanterns alias er hemmeligholdt. Det spottes hurtigt at det er Hal som er manden i den grønne dragt. Det gælder både over for hans nærmeste, men også over for de fyre som ikke har rent mel i posen. Men vi finder da også de sædvanlige skabeloner, for naturligvis skal Hal have en laber kæreste. Hun hedder Carol og spilles af Blake Lively (The Town og tv-serien Gossip Girl). Han skal også have en modstander, og det bliver barndomsvennen Hector (Peter Sarsgaard – An Education, Flightplan). Derudover skal Hal jo også helst have et traumatiserende barndomsminde at slæbe rundt på, og det er så i dette tilfælde farens død i en flyulykke, lige for øjnene af en meget ung Hal. Ja, alt er ved det gamle...

Dog er der også enkelte befriende detaljer. Selvom Hal er menneske, så er han en del af noget større. På planeten Oa samles alle Vogtere og de er alt andet lige en broget flok. Det leder minderne hen på det ensemble man finder i kantinen i den allerførste Star Wars-film (4'eren that is). Men ellers er Green Lantern mere en film om hvordan helten opstod, hvordan det er at være superhelt, og hvad der venter ham. Forvent ikke et action-helvede og fuld blæs ud over stepperne. Det kan snildt komme i en eventuel fortsættelse som kunne være på trapperne i 2013, forlyder det. Filmen slutter nemlig af med et lille intermezzo mellem rulleteksterne. Et lille klip hvor Green Lanterns mentor Sinestro (Mark Strong – spiller ofte bad guy, f.eks i Robin Hood, Sherlock Holmes og Kick-Ass) leger med den gule ring, som i modsætning til den grønne, ikke har gode egenskaber.

Filmen er i det hele taget en blød mellemvare. Jeg mener ikke at vi behøver flere superhelte på film. Og omvendt kan jeg heller ikke sige at Green Lantern er et makværk – den bringer bare ikke genren videre eller opfinder noget nyt koncept. Glimrende visuelle effekter, men det harmonerer altid bedst med en fabelagtig og veludført fortælling, og den indeholder Green Lantern alt andet ikke lige.

Til gengæld er udgivelsen spækket med ekstra materiale. Først og fremmest skal man vælge om man ønsker at se biograf-versionen eller den udvidede udgave (det er sidstnævnte som danner baggrund for denne anmeldelse). Man kan også vælge at tilsætte Maximum Movie Mode, således at en lille box i højre hjørne byder på trivia-stuff undervejs i filmen. Den fortæller blandt andet om hvem der spiller de forskellige karakterer i stil med at de dukker op på skærmen. Du finder også slettede scener, en smagsprøve på den animerede tegneserie om Green Lantern, et kig i tegneserie-albummet og et kig bag kulisserne omkring hvordan man transformere Ryan Reynolds til Green Lantern. Her er mange gode oplysninger at hente, hvis man er den tålmodige og grundige type.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Home Video.

Titel: Green Lantern
Original Titel: Green Lantern
Premieredato: 13. december 2011
Instruktør: Martin Campbell
Skuespillere: Ryan Reynolds, Tim Robbins, Mark Strong, Blake Lively, Angela Bassett, Temuera Morrison, Jay O, Sanders, Peter Sarsgaard
Spilletid: 123 min.
Selskab: Warner Bros, De Line Pictures, 2011
Genre: Action
Link: http://www.greenlantern.com





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...