Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Grindhouse: Planet Terror

13. november 2007 af Jesper Poulsen

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Grindhouse: Planet Terror billede

Zombierne kommer - påmonter noget seriøst ildkraft!

Planet Terror er en del af Robert Rodriguez & Quentin Tarantinos "Grindhouse*"-projekt, der hylder de gamle Grindhouse-biografer i USA, hvor man viste to film for éns pris. Som regel var filmene af lav kvalitet, dårligt klippet og meget slidte, da man kørte dem igen og igen for at tjene flere penge. Konceptet var at Rodriguez' “Planet Terror” skulle vises i biografen sammen med Tarantinos "Death Proof" forbundet af 3 falske trailers for film som ikke eksisterer. Grundet en dårlig premiere i USA har man i Europa valgt at lave de to film til to forskellige udgivelser.

Begge udgivelser er nu at finde på dvd, naturligvis, fristes man til at sige, i lækre 2-disc udgaver. Læs i øvrigt anmeldelsen af “Death Proof” andetsteds her på siden.

Planet Terror lever til fulde op til de lovede rammer, som minder lidt om et sæt dogme-regler. Vi får splat, zombier, one-liners, ironi og klassisk action og spænding på rigtig drengerøvsmanér. Egentlig ikke noget nyt under solen i sin substans, men på mange måder ekstremt raffineret. Filmen fungerer nemlig som samlet enhed og har et herligt drive. Tilsat de mange små fiffige detaljer som omfatter både Rodriguez og Tarantino på rollelisten – opgravningen af Michael Biehn (Terminator, Navy Seals) i rollen sm byens sheriff og kändis-effekten statueret ved Bruce Willis' tilstedeværelse. Herligt er det også at se Earl McGraw (spillet igen igen af Michael Parks). En rolle som også er at finde i From Dusk Till Dawn og Kill Bill! Hvad den fyr ikke har gået igennem af livstruende momenter...

Kabaam! Filmen flankeres af en trailer for (“den ikke-eksisterende”) Machete (et rollenavn som Trejo også bærer i Spy Kids). 2 minutters hensynsløs voldsorgie med Danny Trejo (Sherrybaby, Desperado, Heat) og Cheech Marin (Desperado, From Dusk Till Dawn), sidstnævnte som en skydegal præst. Planet Terror tager sit udspring omkring nogle vanvittige eksperimenter foretaget af regeringen. Det ender galt og inden længe vandrer zombier rundt overalt på bedst kendt vis. Ikke særligt hurtige, men sultne som bare pokker efter kød og indvolde... Vi følger et hospital som har nok at gøre med at med at holde trit med dagens patienter. Sjovt nok mange med bylder, opsvulmede lemmer og bidemærker. Dr. Block er ved at bukke under for presset, mens han nørdede assistent blærer sig med at fremføre mulige diagnoser på patiener som er helt eller halvt døde. Hvem sagde humor! Midt i det hele har Dr. Block erfaret af hans kone er ham utro, og det får konsekvenser. Inden længe er handlingen så skiftet over til at vi følger Dr. Blocks kone Dakota, som bevæbnet med kanyler kan sit kram. Vi følger også overlevelseskampen for stripperen Cherry, som ender med at få påmonteret gejlede våben på den stump ben der blev tilbage efter et zombieangreb. Med sig har hunWray som er meget mere end brugtvognsforhandler. Det lokale politi blander sig også, og så har vi blod, sved og tårer (mest det første) ud over det hele, inden Bruce Willis for alvor dukker op. Her er 100 % underholdning, nok mest for drengene... PS. Tåler du ikke synet af afklippede testikler, så er denne film slet ikke noget for dig.

Tænker du nu at det lyder for plat og ligetil, så er det netop målet. Man ville lave en nymodens Grindhouse-film, og det er lykkes i samme stil som tilfældet var med Death Proof. På mange måder mere originalt end alle de tåbelige genindspilninger som vi trækkes med nu om dage. Hvis filmen ikke vil andet end at underholde uden større dybere mening, så lad det være kriterierne for om Planet Terror holder. Og i min verden, så ja – jeg var underholdt ganske kosteligt, måske også mere end det var tilfældet med Death Proof, uden at jeg synes de tåler sammenligning. Begge film kan nemlig varmt anbefales, og Planet Terror fortjener hos mig 5 stjerner.

Et lille aber-dabei. Machete planlægges mod reglerne faktisk til at udkomme som en direkte-ud-på-dvd-film næste år, og naturligvis med Rodriguez som instruktør. Regler er til for at blive brudt...

Rose McGowan (The Black Dahlia, Death Proof), Freddy Rodriguez (Bobby, Poseidon, Lady In The Water), Josh Brolin (superaktuel inden længe i såvel No Country For Old Men, In The Valley Of Elah og American Gangster), Jeff Fahey (Manden Med Plæneklipperen, Wyatt Earp) og sangerinden Fergie (fra Black Eyed Peas) har desuden større eller mindre roller og leverer alle ganske fine præstationer.

Skiven med bonus materiale er et sandt overflødighedshorn af guffeliguf. Segmenter delt mellem de skønne babes og de vilde knægte, se indslag fra Comic Con 2006, se stunts og meget meget mere. Vil man helt ud i yderlighederne omkring tilblivelsen, så kan man roligt sætte skive 2 på. Den opfylder til fulde behovet!

* = "Grindhouse" er slang fra 70'erne og 80'erne, for en biograf i forfald. En biograf der havde sin storhedstid i 30'erne og 40'erne. En biograf der kæmper for at overleve ved at vise så mange gysere og horror b-film så muligt.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:SF/Fox.

Titel: Grindhouse: Planet Terror
Original Titel: Grindhouse: Plante Terror
Premieredato: 13. november 2007
Instruktør: Robert Rodriguez
Skuespillere: Bruce Willis, Rose McGowan, Freddy Rodriguez, Jeff Fahey, Michael Biehn, Naveen Andrews, Marley Shelton, Josh Brolin, Quentin Tarantino
Spilletid: 101 min.
Selskab: Dimension Films, Troublemaker Studios Production, 2007
Genre: Action
Link: http://www.grindhousemovie.net





banner
Overskrift Højre Block
Slingshot (Block...
Better man
Freud's Last Ses...
Den Vilde Robot ...
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...