Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Half Past Dead (VHS)

7. august 2003 af Jesper Lund Nielsen

2 stjerner Skriv en kommentar

Half Past Dead (VHS) billede

Steven Seagal er hårdtslående tilbage i kampen for retfærdighed, hævn, venskab og 200 mio dollars i guld.

Et biltyveri er netop blevet begået, og Sasha (Seagal) er den der tager sig af at køre bilen til et opsamlingssted. Vi kommer ind i filmen netop som han er på vej med bilen, sammen med hans medsammensvorende, Nick (Ja Rule). De to har kendt hinanden i et par år, og er trods forskellen i hudfarve og nationalitet (Sasha er russer) er de tæt knyttet som brødre. Det er i hvert fald hvad Nick tror, for Sasha er i virkeligheden hemmelig agent for FBI, på jagt efter den store bagmand bag biltyverierne. Hans mænd har nemlig skudt Sashas kone tidligere, og nu vil han have hævn.

Jo, der er lagt op til det helt store opgør lige fra starten af filmen, og action er der nok af. Hurtigt kommer de to venner i problemer og det kommer til skudveksling. Sasha såres hårdt, og Nick går i den tro at Sasha er død. De mødes dog senere, da de begge skal indsættes på Alcatraz, den berygtede fængselsø i San Fransisco. Den er for nylig blevet genåbnet, og rummer nogle af de hårdeste kriminelle USA kan skrabe sammen. Der skal de ind og sidde, og det lyder i sig selv som en hård opgave. Men det bliver værre…
Blandt de indsatte er en fange der har gemt 200 mio dollars i guld – penge der tilhører staten. FBI har jagtet ham i årevis for at finde guldet, og nu har en flok målrettede kriminelle også fået nys om historien. Så det egentlige plot i filmen begynder ved denne gruppe ”guldgravere” (de kalder sig selv 49’ers) ankommer til øen Alcatraz på deres egen maner, og nu står Sasha med problemer til langt over ørerne. Mere får i ikke at vide om filmens plot, men kender man Steven Seagal, kender man også filmens videre forløb.

Det er gået hen og er blevet populært at bruge kendte musikere som skuespillere, og Half Past Dead har da også fået en berømthed på besøg på rollelisten. Her er der tale om Ja Rule, der i sin debutrolle som Nick er en hårdkogt kriminel med stolthed og et blakket ry som værende en hård gut forsøger sig som action helt. Ja Rules hvalpeagtige ansigt og det brede flødedrengesmil passer bare ikke rigtig til rollen, og selvom han i høj grad ved hvordan en ægte hip hopper tager sig ud, mangler han lidt nuancer for at kunne bære sådan en filmrolle. Endnu værre er det når Steven Seagal (Kapring på åbent hav) forsøger at opføre sig som hiphopper (han forsøger endda at bevæge sig som en sådan). Det er ikke hans speciale kan jeg kun sige, og han burde nok lægge det forvoksede bandana han drøner rundt med på Alcatraz, for jeg havde i hvert fald svært ved at holde tankerne på hiphopgangster og ikke på karneval i Rio. Men ok, Steven Seagal er en kampmaskine og det er vel derfor man ser hans film, så pyt med at han kun har to ansigtsudtryk, så længe han tæver nogle bad guys.
To karakterer jeg vil fremhæve er fængselsinspektøren, spillet af Tony Plana, der på meget overbevisende måde får rollen til at holde 100%. Når han siger til fangerne at han er hård, er man ikke i tvivl om, at det er han! Stor tommel op til ham. Ligeledes vil jeg rose Nia Peeples (en af skurkene) – ikke for hendes skuespil, men for hendes kampscener. Hun får i korte øjeblik en til at tro man er tilbage i ”The Matrix”, og er et klart plus for filmen. De resterende skuespillerpræstationer er tilfredsstillende, taget i betragtning at filmens plot er en smule tyndt, og at karaktererne er dømt til at være overfladiske. Morris Chestnut klarer jobbet so skurkenes leder fornuftig, men er på ingen måde glimrende.

Filmen Half Past Dead er underholdning der vil passe fint til en omgang tømmermandstv. Historien holder ikke helt vand, men hvad gør det, så længe man får Seagals sædvanlige uddeling af øretæver, og the good guys vinder i enden. Seagal leverer den vare han leverer bedst, og Half Past Dead er på sin vis en behgalig oplevelse at se, da man ikke behøver krumme isn hjerne alt for meget for at følge med. Seagal har lavet bedre film end denne og noget kunne tyde på at manden med stonefacet er ved at have tømt sit repertoire. Der kan kun gives to stjerner (to store dog), for der skal bare mere til før Half Past Dead kan skille sig ud fra den næsten uendelige række af ligegyldige actionfilm.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Universal Pictures

Titel: Half Past Dead
Original Titel: Half Past Dead
Premieredato: 13. august 2003
Instruktør: Don Michael Paul
Skuespillere: Steven Seagal, Morris Chestnut, Ja Rule, Tony Plana, Nia Peeples
Spilletid: 93 min.
Selskab: Universal pictures, Columbia Tristar 2003
Genre: Action
Link: http://www.universalpictures.dk
Seagal til karneval og Ja Rule som hundehvalp
Seagal til karneval og Ja Rule som hundehvalp

Nia Peeples som den kung fu kæmpende skurk
Nia Peeples som den kung fu kæmpende skurk


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...