Skriv en kommentar
Engelske film får, som de fleste europæiske film desværre ikke samme opmærksomhed som amerikanske film, og det er ærgerligt for der har været en eksplosion i gode engelske film de seneste par år, og jeg håber at min anmeldelse kan hjælpe lidt så et par stykker måske går ind og ser ”Hallam Foe” i stedet for ”National Treasure: Book of Secrets” eller i bedste tilfælde begge.
Jamie Bell(som de fleste kender som Billy Elliot) spiller Hallam Foe. Første gang vi møder Hallam sidder han og lurer på et par der dyrker sex nær hans træ hytte. Hurtigt ifører han sig krigsmaling og dyre skind, for derefter at svinge sig ned og afbryde akten. På dette tidspunkt ved nogle måske allerede at dette ikke er en film for dem, da det virker mærkeligt, men selvom det er mærkeligt er dette den bedste måde at introducere Hallam Foe på.
Han spionerer sin far og sin stedmor, da han mistænker specielt stedmorderen, muligvis faren for at have myrdet hans rigtige mor. Efter en konfrontation med stedmoren, hvor hun opdager at han udspionere alt og alle fra sin træ hytte, løber Hallam hjemmefra og sætter kursen mod Edinburgh. 17 år gammel, alene i hele verden og uden penge har Hallam det svært. Han opdager dog hurtigt at han kan udspionere folk i byen, fra byens hustage. Herfra opdager han en pige ved navn Kate(Sophia Myles), der arbejder på et stort hotel i byen, og bliver interesseret i hende, da hun minder ham om hans mor. Han får snydt sig til et job på hotellet, og starter et forhold med Kate, men hans mange personlige problemer og mørke hemmeligheder gør det svært for dem begge.
Hallam Foe er 95 minutters originalitet, og et dejligt afbræk fra de mange genindspilninger og dårlige plots. Man burde gøre det sådan at man satte en blockbuster sammen med en art film, så man skulle se den ene for at kunne se den anden, for det ville åbne øjnene for mange om hvad film også kan være. Jamie Bell spiller fantastisk og med endnu en udfordrende rolle på CV’et, er han ved at udvikle sig til et af de mest spændende unge engelske navne. Sofia Myles gider godt modspil og viser endnu engang sit talent. Den mest spændende figur i filmen er dog Edinburgh. Byen er en figur i sig selv og ligesom i de bedste film om Paris har man lyst til at tage et fly til byen ligeså snart man kommer ud fra biografen.
Hallam Foe er en rigtig kunst film, den slags film der vil blive og er blevet hyldet på de mindre film festivaler, men den er ikke så ensidig som mange andre kunstfilm. Den fungere som ungdomsfilm, men den blandet også andre temaer ind, og når overraskende meget på sin korte spilletid.
