Franchisen om den ikke-udvoksede troldmand Harry Potter havde sin storhedstid op igennem 2000’ernes første årti. Her fulgte vi Harrys kamp mod Voldemort i størstedelen af de i alt 8 film, der hver især var en kæmpe publikum- og anmeldersucces. Efterfølgende har en del debatter omkring filmenes kvalitet opstået, hvor de fleste hælder til “Harry Potter og Fangen fra Azkaban” som franchisens bedste film. I denne tredje film i serien overtog Alfonso Cuarón instruktørstolen efter Chris Columbus, der kærligt havde taget sig af de to første film. Det viste sig at være det helt rigtige valg, da Cuarón er en mere moden og interessant historiefortæller, og dette blev starten på en gloværdig international karriere for manden, der efterfølgende gav os “Children Of Men” og “Gravity”.
“Harry Potter og Fangen fra Azkaban” fungerer som det perfekte bindeled mellem det barnlige i de første to film, og det mere voksne i de efterfølgende film. Filmen starter ud med lidt klassisk slapstick humor, men udvikler sig langsomt til en mørkere og mere moden historier end førhen set i franchisen. Det tredje år på Hogwarts finder Harry ud af, at Sirius Black er flygtet fra fængslet. Han er dømt for mord, og skulle være i ledtogt med ærkefjenden Voldemort, så alle formoder, at han kommer for at få gjort kål på Harry. Snart bliver en kæmpe sammensværgelse dog afsløret, og alt er bestemt ikke som det ser ud til.
“Harry Potter og Fangen fra Azkaban” er stadig en af de bedste film i serien her 13 år senere, og klart den der tåler flest gensyn. Der bliver leget med tidsrejser på finurlig vis, der kan være en smule forvirrende for målgruppen, men alt kommer på plads, hvis man giver den en chance til. Effekterne er dog filmens svageste punkt. Den store fokus på CGI som 2000’ernes første årti havde, fremstår som en tydelig begynderfejl i dag. Derfor virker nogle scener en anelse utroværdige, men skuespillerne formår alligevel at gøre de fleste scener troværdige. Deres ihærdige indsats gør de fleste scener overbevisende. Børneholdet med Danielle Radcliffe i spidsen gennemgår med denne film en enorm udvikling, og som karakterer bliver de her mere end skiveskårne skabeloner. Robbie Coltrane som Hagrid får i denne omgang en langt større rolle, hvilket han bærer godt på sine enorme skuldre. Gary Oldman er den nye medspiller i form af Sirius Black, men det er først i senere film, at han får lov til virkelig at udfolde sig.
Det er dog Cuaróns skyld, at “Harry Potter og Fangen fra Azkaban” stadig anses som den bedste Harry Potter film af de fleste. Filmens dramaturgi er en perfekt balanceret spændingskurve med tilpas karakterudvikling og en enorm videreudvikling af plottets mytologi. Det er den sidste Harry Potter film du kan se med dine unge sønner og døtre, for herefter bliver tonen en del mere alvorlig. Denne alvor kan allerede mærkes i denne film, men humoren og det løsslupne eventyr er med til at opveje dette.
Billede & Lyd - 6/6
Blu-ray udgivelsen af “Harry Potter og Fangen fra Azkaban” bød allerede dengang på noget nær perfekt lyd og billede, så opskaleringen til 4K UHD gør det hele lige en tand bedre. Billedet får mere dybde med en mørkere sort end førhen, og filmen har hertil en god portion mørke scener. Der er dog stadig masser af farver, og disse bliver skrigende flotte imens billedet generelt er knivskarpt. Hertil fremstår effekterne måske en smule værre end førhen, men det er til at leve med. Lyden får også et skub i den rigtige retning med mere bas og et bedre balanceniveau.
Ekstramateriale - 4/6
Ekstramaterialet er det samme som på blu-ray udgivelsen, og er meget godt i tråd med hvad man ser på de andre udgivelser i serien. En god portion featuretter går bag kameraet, og det er meget interessant at følge en gut som Cuarón på produktionen. Der er også en del interviews, som giver en del baggrundsviden om filmen. De slettede scener er også et kig værd.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Warner Bros.