Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Spike Jonze er en helt speciel mand. Han er manden bag unikke film som Being John Malkovich (1999), Adaptation (2002), Where The Wild Things Are (2009) og ikke mindst Her (2013). Det er alle kritikerroste film, og Spike Jonze fremstår som et filmisk geni med disse titler på sit CV. Samtidig er Jonze dog også involveret i nogle helt andre film. Han er nemlig både producent og forfatter til alt, hvad der hedder Jackass, hvilket må siges at tale til absolut laveste fællesnævner. Det er altså en instruktør, der rammer exceptionelt bredt i sit filmiske spekter.
Her handler om den melankolske forfatter/brevskriver Theodore (Joaquin Phoenix), som i en nær fremtid, hvor overskæg, røde skjorter og højtaljede bukser til mænd er på mode, udvikler et forhold med sit styresystem Samantha (Scarlett Johansson). Samantha er en såkaldt A.I. (kunstig intelligens), så derfor føles forholdet ægte, bortset fra at Samantha ikke er fysisk til stede. Det er dog ikke helt nemt at være kærester med et styresystem, for hvordan reagerer omverdenen på det, og hvordan reagerer selve forholdet på det?
Det er absolut ikke første gang, at vi i filmens verden støder på kunstige intelligenser, som formår at tænke og handle selv, og det klareste eksempel er selvfølgelig Terminator-filmene, hvor Skynet ønsker at overtage verden fra menneskene, men Her ligger på en eller anden måde afsindig langt væk fra dette. Her handler nemlig blot om livet og om den svære kærlighed, ligegyldigt om det er mellem to mennesker eller et menneske og et styresystem.
Filmen kan næsten ses med lukkede øjne for lyden spiller så stor en rolle i filmen, netop fordi vi kun kan høre Samantha, men aldrig se hende. Vi er som tilskuere tiltrukket af hende, præcis ligesom Theodore ( og det er ikke kun, fordi vi ved, at det er Scarlett Johansson, der lægger stemme til!). Scarlett Johansson gør et fantastisk stykke stemmearbejde, med ekstrem meget indlevelse, og præmissen med at blive forelsket i et styresystem virker på ingen måde underlig. Vi holder af Theodore. Han er så skrøbelig og fantastisk godt spillet af Joaquin Phoenix, der også fortjent var nomineret til en Oscar for bedste hovedrolle. Man skal desuden huske på, at over halvdelen af filmen viser os Phoenix’ ansigt og hans mimik, som er fuldstændig outstanding. Phoenix spiller altså skuespil alene overfor en stemme i over halvdelen af filmen, men det er ikke et sekund kedeligt.
Er det så en film, der advarer os imod kunstige intelligenser og deres overtagelse af verden? Nej, på ingen måde. Man frygter ikke disse styresystemer, for det handler om kærlighed og forhold. Filmen er ambivalent på den måde, at den er helt vildt smukt fortalt og udført, men samtidig også sørgelig. Jeg finder det personligt sørgeligt, at mange mennesker ikke kan finde ud af at have et forhold med andre almindelige mennesker, men samtidig smukt at de så rent faktisk har et styresystem at tilknytte sig til frem for at være alene.
Spike Jonze vandt fortjent en Oscar for bedste originale manuskript, og jeg har ikke en finger at sætte det, for det er en film som indkapsler tilskueren i en boble med dens rødbrune farvepaletter og fantastiske brug af både lyd og musik. 5 nomineringer til Oscars fik filmen, og det er efter min mening fuldt fortjent.
Her er måske ikke en film for alle og enhver, men er man til en intelligent og original film om kærlighed bør man på ingen måder gå glip af den. Fantastisk skuespil og fantastisk instruktion. Det er en film som handler om os som mennesker, og derfor kan man som tilskuer sagtens relatere til filmen og dens problemstillinger.
Ekstramateriale
På Blu Ray udgaven af Her finder man 3 små dokumentarer omkring filmens tilblivelse, og hvilke reaktioner folk har til filmen: The Untitled Rick Howard Project, Love in the Modern Age og How Do You Share Your Life with Somebody? Informativt, men ikke videre uddybende. Ekstramaterialet for 3/6 stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.
