Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Lidt Udover Det ...
Lidt Udover Det Sædvanlige billede

Børnene Fra Sølv...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Himlen Falder

19. oktober 2009 af David Lund

1 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Himlen Falder billede

Et fascinerende makværk!

Det er sjældent vi oplever produktioner som ”Himlen Falder” i Danmark. Langt de fleste film vi laver herhjemme, er spækket med en folkelig humor og en knusende mangel på originalitet, så når en film prøver at gå i den helt anden retning, bør man vel belønne den for forsøget? Svaret ville være ja, hvis man så bort fra en enkelt detalje. ”Himlen Falder” er inspireret af en sand historie, mere nøjagtigt Tøndersagen, og skildrer denne nådeløst ukorrekt og uden respekt for de involverede parter. Dette er vel netop hvad der får filmen til at være et fascinerende makværk, for når man åndeløst overværer seksuelt misbrug af børn på film, forventer man ikke dette som udelukkende en metode for at provokere. Dette er dog just tilfældet med ”Himlen Falder”, der må siges kun at have dette enkle formål igennem hele filmens spilletid – og forarget, det bliver man!

Hovedpersonen Sara har aldrig kommet sig de begivenheder hun blev udsat for som barn. Da hun dog finder ud af, at hendes biologiske mor er død, tager hun hjem igen og forholder sig anonymt til sin biologiske familie. Dog er vanviddet ikke stoppet ved hendes misbrug som barn. Hendes forældre har fået et par nye børn, hvoraf den ene flittigt bliver misbrugt af faren og hans venner. Saras bror er blevet nazist, og ender hurtigt i gangsterrelateret kriminalitet. Faktisk er jeg ret tæt på nu, at afsløre en af de allerværste detaljer ved filmen, men jeg vil lade overraskelsen komme dig til gode, så det hele ikke er afsløret på forhånd. Lad mig dog sige det sådan, at ”Himlen Falder” bestemt ikke er for sarte sjæle. Dette ville normalt være en salgstale for mit vedkommende, men filmens utallige provokationer, utroværdige miljø og detaljeflade karakterer ødelægger et emne, den kunne have ændret fra tabu til årets hotte emne. I stedet efterlades man uden lyst til at diskutere, hvad man netop har været vidne til, da emnet aldrig bliver grundigt efterforsket, og derfor bliver respektløst bearbejdet. Med et større fokus på børnemishandling i stedet for en helvedes masse vildledelser så som nazisme og kriminalitet, havde filmen måske været seværdig, men for hvert skridt den tager mod dens konklusion, graver den sig selv dybere og dybere ned i en grav, hvor vi bør respektere den som et usselt og dødt forsøg på en kunstart, som manuskriptforfatteren ganske enkelt ikke kunne magte.

Instruktøren er der derimod håb for. Manyar I. Parwani kan som det mindste skabe intense øjeblikke af spænding, og han tør lade kameraet hvile i øjeblikke, hvor de fleste ville klippe væk hurtigst muligt. Mod mangler Parwani og ”Himlen Falder” ikke, men med et manuskript fyldt med så mange skyggesider af menneskets natur, og uden egentlige retningslinjer og en mere kraftfuld morale, falder ”Himlen Falder” hurtigt til jorden. Ej heller kan man skyde skylden på skuespillerne. Mille Hoffmeyer Lehfeldt har en skrøbelighed der passer glimrende til Sara, Dick Kaysø virker til tider så sympatisk at man får lyst til at tilgive ham (inden man altså bliver stopfodret med perverse banaliteter) og egentlig er det kun Marcus Nicolas Christensen som Saras bror Danni der overspiller sin rolle i ekstremiteter. Dette kunne dog snildt tilgives, hvis filmen ikke blot var en langt klichefyldt provokation.

”Himlen Falder” er berettiget blevet sablet ned af medierne, og netop pga. dette og dens respektløse tilgang til sit materiale, skal den nok finde sin lille kreds af fans i Danmark, der elsker exploitationfilm, og er ligeglade med, at filmen skider på de hændelser den er inspireret af. Som anmelder kan man dog ikke være bekendt at hylde en film som denne, for den er filmmediets svar på anden verdenskrig – en destruktiv og ond satan.

Ekstramateriale – 2/6

Et interview med instruktøren giver måske et lille indblik i ”Himlen Falder”, men det er meget mangelfyldt hvad angår detaljer om filmens produktion, og det kan vi vel takke den person der laver interviewet for. Et lille program giver et kig bag kulissen, og så heller ikke meget mere end blot det, og til sidst er der en trailer og en teaser. Ekstramaterialet er derfor en meget trist affære, og jeg kan slet ikke komme i tanke om, hvorfor nogen ville kigge det igennem.

SF/Fox.

Titel: Himlen Falder
Original Titel: Himlen Falder
Premieredato: 6. oktober 2009
Instruktør: Manyar I, Parwani
Skuespillere: Mille Hoffmeyer Lehfeldt, Dick Kayså, Marcus Nicolas Christensen
Spilletid: 100 min.
Selskab: Zentropa Productions. SF/Fox, 2009
Genre: Drama
Link: http://www.himlenfalder.dk/


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...