Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Hitler, The Rise of Evil

11. april 2006 af Morten Pedersen

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Hitler, The Rise of Evil billede

The only thing necessary for evil to flourish is for good men to do nothing

Jeg kunne ikke finde en bedre teaser end citatet ovenfor til denne film – et citat, som også pryder DVD-coveret på ”Hitler, The Rise of Evil”. Det er om noget dækkende for baggrunden for, at en enkelt mand med relativt enkle virkemidler kunne få en så stor – og så kedelig – plads i verdenshistorien. 2. verdenskrig og følgerne heraf skulle være de fleste bekendt, og i nyere tid har vi også set ”Der Untergang”, som tager fat om den periode. ”Hitler, The Rise of Evil” er dog ikke en klon af førnævnte film, men beskriver Adolf Hitlers barndom, hans vej til magten og afsluttes faktisk, som Hitler ser ud til at være nær ved en nå sin ”Endlösung”.

Siden Charlie Chaplin gjorde det som unavngiven diktator, har ikke mange haft modet til at stille op som Adolf Hitler. Det kræver selvfølgelig også en hel del af slagsen at kompromittere sin skuespillerkarriere på den måde, samtidigt med, at man pirker til et helt lands dårlige samvittighed. Robert Carlyle gør det fint som Adolf Hitler – det er bestemt ikke en nem rolle at få, at skulle spille den inkarnerede ondskab, som alligevel har et særligt talent for at overbevise folk om sine ekstreme holdninger. Den fysiske lighed er til stede, og galskaben kigger frem i de øjeblikke, Carlyle er allerbedst.

DVD´en er 2 film på i alt 3 timers varighed, og advarslen kan lige så godt falde før som sidst; når man først har taget hul på filmene, slipper man dem ikke før man har nået slutningen. Vi har her ikke at gøre med en tju-bang film, men et meget hæderligt forsøg på at afdække faktuelle historiske hændelser, og redegøre for baggrunden for, at 2. verdenskrig brød løs med udgangspunkt i en gal mands ideér. Hitler følges fra sin barndom, de første personlige nederlag og fattigdom, hans ungdom med forgæves forsøg på at bryde den sociale arv og komme på kunstakademi, men med mere personlig deroute til følge. Herefter lander han på sin mere retmæssige plads, nemlig hæren, hvor arbejdet til at starte med giver mening under 1. verdenskrig. Men så, som Hitler mener at sejren er lige om hjørnet, stopper krigen, og igen braser den spinkle idealistiske verden, Hitler har bygget op, sammen. Derfor danner han sit eget parti, da han konstaterer, at ingen andre partier på den politiske scene har hans rabiate synspunkter (eller tør sige dem højt). Her finder han pludselig talrige forbundsfæller, mange som har lidt tilsvarende skæbner og tørster efter at komme ud af arbejdsløshed og fattigdom, men også personer fra det bedre borgerskab, der kan se fordelen ved at få Hitler frem i verden.

Det er selvfølgelig en langvarig proces at tage magten i et land som Tyskland, og Hitler må da også sluge et par kameler undervejs, bl.a. må han en tur i fængsel, men alligevel formår han at holde sammen på tropperne, og står faktisk styrket ved løsladelsen. I første omgang lykkedes det ikke at komme til magten, men i andet forsøg får NSDAP flertal, og kommer således faktisk demokratisk til magten, et noget tankevækkende faktum.
Hindenburg gør dog sit for at holde Hitler fra fadet, og er som filmen præsenterer det, en af de få, der ser faren ved at give ham magten. Således forstår støtterne fra det bedre borgerskab først for sent, at de ikke længere kan true den karismatiske Adolf Hitler, som ikke tager mod gode råd fra nogen og at de har skabt en katastrofe.

Filmen er også inde på Hitlers problematiske forhold til kvinder, og giver det hele taget et billede af en forkvaklet mand, der sætter alt ind på at nå sit mål, uanset de ofre, der skal gøres undervejs. Kun i enkelte sekvenser kigger der følelser frem, men drukner så i bitterhed, vrede og forvrænget opfattelse af verden.

Konklusionen er, at ”Hitler, Rise of Evil” helt bestemt er værd at ofre tid på. Om ikke andet, så for at lære lidt af en hengemt del af verdenshistorien. DVD´en er skrevet til TV, men det gør den bestemt ikke ringere, om end den sikkert ville have været endnu mere effektfuld på et stort lærred og med lidt flere penge i ryggen. Filmen har modtaget en håndfuld Emmy´er, og det er efter min mening ganske fortjent, om ikke andet så for det modige og vigtige i at vise, hvor galt det kan gå, når ingen tør gå mod strømmen og råbe vagt i gevær.

Filmen er venligst stillet til rådighed af

Pan Vision

Titel: Hitler, The Rise of Evil
Original Titel: Hitler, The Rise of Evil
Premieredato: 11. april 2006
Instruktør: Christian Duguay
Skuespillere: Robert Carlyle, Stockard Channing, Jena Malone, Julianna Margulies, Matthew Modine, Liev Schreiber, Peter Stormare
Spilletid: 180 min.
Selskab: Panvision, 2003
Genre: Drama


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...