Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Allerede med debutfilmen, ”Cabin Fever”, markederede Eli Roth sig som en af den moderne horror- og splatterfilms allermest interessante navne. Hans stilsikre blanding af vulgær splat, reel stemning og vanvittig humor gjorde ”Cabin Fever” til en bemærkelsesværdig film i en genre der alt for ofte er drevet af formularer og gentagelser.
Med opfølgeren ”Hostel” fik Roth – måske takket være Quentin Tarantinos engagerede promovering – i USA det brede gennembrud han fortjener. Filmen fik desværre ikke megen opmærksomhed herhjemme, hvor den nærmest druknede i fuldstændig malplacerede sammenligninger med den væsentligt underlegne ”Saw”. Det kan der måske rettes op på med denne genudgivelse der byder på masser af nyt bonusmateriale.
Historien omhandler et mere eller mindre virkelighedsbaseret Hostel i Slovakiet, der fungerer som lokkemiddel for en omfattende organisation, der tilbyder alverdens rigmænd det ultimative kick – muligheden for at torturere og myrde et andet menneske. Backpackere fra hele verden flokkes til det sagnomspundne Hostel hvor pigerne står i kø og hvor sex er så nemt at få som Vodka, hvis man er udlænding, men hvor man alt for sent opdager at man er fanget i edderkoppens spind og pludselig vågner fastlænket til en stol i en forladt industri-bygning. Det er også skæbnen der venter vore to amerikanske hovedpersoner og deres islandske rejsekammerat. Efter hor og druk i hele Europa hører de en dag om de mange nydelser i Slovakiet og hurtigere end man kan sige red-light-district er de på et tog mod øst.
Der hvor filmen virkelig adskiller sig og fungerer er i den todelte opbygning og kulsorte humor. Første halvdel bruges med de tre, unge rejsende, både i Amsterdam og tiden i Slovakiet op til den skæbnesvangre brandert. Her ser vi tingene som de unge, liderlige mænd ser dem, og det er til tider rigtig morsomt. Meget få kvinder beholder tøjet på, meget få kvinder siger nej og ingen kvinder kræver noget af de unge herrer. Det er backpacker-illusionen i fuld flor og fremlagt med et glimrende ironisk glimt i øjet. I anden halvdel skifter filmen dramatisk stil, da de neonoplyste gader bliver til mat grønbrun beton i de slovakiske fangekældre. Torturscenerne er ikke uden humor, men de er leveret så voldsomt at de fleste vil finde det ikke så lidt ubehageligt. Jeg grinte meget også i filmens anden halvdel, men det tror jeg bestemt ikke alle vil. Her er motorsave, boremaskiner, havesakse og skalpeller brugt til alle mulige ting de ikke er beregnet til (måske med undtagelse af skalpellerne) og det er ikke for sarte sjæle.
Det sagt, så er det en fejl at affeje ”Hostel” som simpel eksploitation, for selvom filmen dvæler unødvendigt længe ved mange af splatter-scenerne og selvom instruktør Roth helt sikkert synes det er sjovt at dække skærmen i blod, så kan der læses masser af betydning og stof til eftertanke ind i filmen. For hvorfor er den første halvdel så lang og gennemarbejdet, hvis ideen kun har været splat? Næ, første halvdel er der – foruden de mange bryster – først og fremmest for at fremsætte en parallel i mellem de unge backpackere og deres bødler. Nøjagtig som hovedpersonenerne i starten ser kvinderne som objekter og nydelsesgoder som noget der kan købes, så anskuer forretningsmændene, der slår dem i ihjel, verden på samme måde. I stedet for prostituerede eller stoffer er deres sus det ultimative tabu. Det er denne parallel mellem samfundets forskellige lag, der er drivkraften i manuskriptet, og sammenligningen kan oven i købet siges at gå udover filmen og inddrage seerens rolle. Denne understrøm af social kommentar gør, sammen med den dobbelttydige ironi, ”Hostel” til en splatterfilm langt over gennemsnittet.
Men retfærdiggør det så en genudgivelse nu her i hælene på 2eren? Ja, det synes jeg, for det bonusmateriale vi får serveret er omfattende, velvalgt og informativt. Udover den tidligere udgivne disk med kommentarspor fra blandt andre Roth og Tarantino, en stribe featuretter og trailere, så bydes der på en bonusdisk med masser af interessant bonusmateriale her. Små, men informative featuretter om scenografi, effekter og musik, en montage af blod og indvolde og en pudsig gennemgang af et traditionelt, islandsk måltid – det tørrede fårehoved – følges op ad en længere bag-kameraet dokumentar, der for en gangs skyld er både interessant, morsom og informativ i forhold til den kreative proces. Hertil kommer masser af mere eller mindre underholdende, slettede scener, en ny, mere kynisk slutning og et fotogalleri. Afsluttende er der et interview med japanske Takashi Miike, der har en cameo-optræden i filmen. Bonusmaterialet er omfangsrigt og generelt af en høj kvalitet, der bestemt retfærdiggør genudgivelsen af filmen.
”Hostel” er på mange måder en bemærkelsesværdig horrorfilm. Der er stof til eftertanke og der har bestemt været en hensigt med filmen, men har man lyst kan det sagtens lade sig gøre at slå hovedet fra og lade sig underholde af bare bryster, masser af blod og backpacker klicheer en masse. Ikke for alle og enhver, men kan man se udover det oplagte i at klandre filmen for dens blodsydgydelser, så er der bestemt noget at komme efter.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.
