Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Instruktør og manusforfatter Eli Roth udvider sit koncept og tager en lidt anderledes tilgang i brug i ”Hostel 2” end han gjorde i første kapitel. Udgangspunktet er det samme, men historien bliver en tand mere nuanceret og det samme gælder faktisk fortællestilen. For ”Hostel 2” er ligesom sin forgænger i bund og grund en komedie, men her er det om muligt endnu sværere at være sikker.
I stedet for tre liderlige, unge fyre handler filmen denne gang om tre unge kvinder (den ene ret liderlig), der bliver lokket til det afsides liggende Hostel i Slovakiet. Hvad vi ved og de hurtigt finder ud af er, at det hyggelige Hostel i virkeligheden fungerer som fangarme for en kynisk organisation der fanger unge mennesker og tilbyder dem som mord- og torturofre for en international, velhavende kundekreds. Inden længe finder vore tre ungmøer sig bundet til en stol i en beskidt fangekælder, deres liv i hænderne på forskellige, mere eller mindre forstyrrede herrer.
Roth går mere i kødet på sin moderne kommentar til forbrugersamfundet ved at fortælle historien fra to sider i denne omgang. Udover ofrene får vi nu også bødlernes fortælling i en sidehistorie om to amerikanske forretningsmænd der tager afsted i troen at det vil gøre dem til stærkere mennesker (og dermed bedre forretningsfolk), at slå et andet menneske ihjel. Denne sidehistorie er faktisk mere interessant end den centrale om de to veninder og det nørdede påhæng, hvis skæbne er besejlet fra starten. Dermed ikke sagt at hovedhistorien er kedelig, for på vanlig vis formår Roth at krydre sit plot med spøjse bifigurer, morsom dialog og grovkornet skuespil.
Men det er altså i det udvidede perspektiv med de to forretningsfolk (Roger Bart og Richard Burgi) at filmen bliver rigtig interessant. Den ene pepper det op som var det en eksamen eller et sportsstævne, mens den anden mest virker som om han er blevet tvunget til at tage afsted. Båret af glimrende skuespil og finurlig humor er scenerne med de to absolut filmens hovedattraktion. Det er også her at humoren er mest tydelig, både i scenerne op til slagtehuset, men også under selve akten. I hovedhistorien med de tre unge damer er vi meget langt fra de neonoplyste bordeller og urealistiske backpacker-fantasi den første film fungerede i. Der er en langt mere realistisk aura over denne del af ”Hostel 2”, der trækker filmen lidt længere ned om tilskueren og faktisk gør splatterscenerne en tand mere modbydelige.
Det sagt, så kan der i sidste ende ikke herske megen tvivl om at Roths film først og fremmest er klassisk splat og dermed komisk. Nogle af scenerne i de forladte fabriksbygninger er så langt ude at man griner højlydt, mens andre er mere underspillet humoristiske. Sjove er de fleste, men takket være den noget mere jordbundne opbygning, så fungerer de ofte bedre end det var tilfællet i den første film.
Om det så er en god eller en dårlig ting er lidt svært at sige. Personligt var jeg meget begejstret for den første film og dens todelte, vanvittige historie, men samtidig så klæder den mere underfundige humor og de små stænk af alvor også Roths univers. En ting er i hvert fald sikkert: Det er to meget forskellige film.
Bonusmaterialet byder først og fremmest på tre glimrende og omfattende kommentarspor. Alle har Eli Roth i hovedsædet men han deler mikrofonen med både skuespillere og ”executive producer” Quentin Tarantino. Her kommes der godt rundt om alle aspekter af filmen og som en bonus får man påpeget alle de små cameo-optrædender man måske har misset (i sær italienere, med Ruggero Deodato som hovedattraktion, er der masser af). De tre små dokumentarer er lige så interessante og underholdende som det var tilfællet på DVD-udgaven af den første film og de slettede scener er hver i sær underholdende i sig selv. Hertil kommer en TV-Special bag-kameraet, en stribe trailere og et radiointerview med Roth (det samme som var på ”Hostel”). En omfattende gang bonusmateriale af høj kvalitet der altsammen er værd at se eller høre.
”Hostel 2” er hverken en bedre eller dårligere film end sin forgænger – den er blot anderledes. Roth udvider fint konceptet og kommer med en frisk tilgang til egne ideer. Det er spændende hele vejen igennem og viser fra tid til anden nye sider af den interessante instruktør.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.
