Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Hunger

2. september 2012 af Daniel Pilgaard

1 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Hunger billede

Så dårlig en film du mister appetitten!

Visse film er nogle gange så frustrerende en falliterklæring overfor gysergenren, at man virkelig kan undre sig over de bliver lavet. ’Hunger’ er en af disse film. Filmen er ligeså meningsløs som handlingen, der forsøger at gå i ’Saws’ fodspor, om en flok mennesker der til deres uvidenhed bliver spærret inde i en kælder af en mentalt forstyrret galning. En galnings hvis motivation for sin handling, vi får fortalt i et flashback i filmens begyndelse.

En kvinde forulykker i sin bil og omkommer, mens hendes lille dreng overlever. Uheldet sker langt midt ude i ingenting, og al hjælp til drengen udebliver derfor. Hvad gør man så instinktivt når man nu sidder der ved siden af sin omkomne mor, og når sulten efter dagevis uden vådt og tørt melder sig? Jo, man spiser naturligvis af sin mors lig. Et trauma ud over det sædvanlige, der ikke overraskende gør knægten sindssyg, og som voksen derfor beslutter sig for at lave et eksperiment.

Han kidnapper to kvinder og tre mænd, og spærrer dem inde i en uhumsk kælder, og efterlader dem intet andet end en masse vand og en skalpel. Fra sin bolig kan han styre kælderen, imens han betragter de kidnappede igennem kælderens mange kameraer og gør sig notater om deres adfærd.Hvad han skal bruge det til forbliver et godt spørgsmål. Men hvor længe vil de sulte inden de forvandler sig til kannibaler og grusomt æder løs af hinanden? 30 dage er åbenbart grænsen for længe menneskekroppen kan klare sig uden føde, og til at illustrere det er der opsat et ur som tæller ned i dage. Uha, uha.

Først prøver de fem at finde ud af hvorfor netop de er udvalgte til den syge leg, og det viser sig at de alle har et liv på samvittigheden. En har slået sin kræftsyge kone ihjel, en anden har dræbt én i selvforsvar osv. Pointen i dette set up? Ja, den udebliver i takt med at filmen bliver endnu mere irriterende. Man skulle tro at 30 dage i en skummel kælder, ville medføre at mændene fik lidt skægstubbe, eller den ene kvindes hvide t-shirt ville blive lidt beskidt, men ak nej, selv heltindens blonde hår er konstant nyvasket og sidder pænt friseret.

Sådan følger vi de fem fanger, imens handlingen langsomt bevæger sig hen imod det uundgåelige; at sulten naturligvis frarøver dem al menneskelig empati og det store ædegilde begynder. Kun vores blonde helt beholder sanserne intakt, og efter knap 40 dage uden mad, alene må tage kampen op imod de andres – dem der ikke er blevet forvandlet til en buffet det er - tiltagende sindssyge.

Man ryster på hovedet og mister ganske simpelt appetitten over at nogen har skudt penge i projektet. Instruktøren Steven Hentges har ikke lavet film siden ’Hunger’ som er fra 2009, og det forstår man såmænd meget godt. Filmen søger ikke at være en gyser, men nærmere en psykologisk splatterfilm, der ender som en idiotisk latterfilm.

Udover trailers er der intet ekstra materiale til udgivelsen

Filmen er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment

Titel: Hunger
Original Titel: Hunger
Premieredato: 21. august 2012
Instruktør: Steven Hentges
Skuespillere: Lori Heuring, Linden Ashby, Joe Egender, Lea Kohl
Spilletid: 96 min.
Selskab: 2009, Another World 2012
Genre: Gyser


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...