Skriv en kommentar
Catherine Deneuve blev født i Paris i 1943 som datter af to skuespillere. Hun havde det altså ikke fra fremmede, og fik sin debut på filmlærredet allerede i 1957. Siden er hun blevet en af fransk films helt store figurer. På film var hun KVINDEN. Hun gebærdede sig med en tilpas balancegang mellem den klassiske femme fatale og bæreren det afmålt kølige, men blide væsen, der må lukke begæret inde og ikke lægge det hele frem til skue med det samme.
Listen af film Catherine Deneuve har medvirket i er lang og imponerende. Ikke mindst var hun stortartet i Buñuels klassiker Belle de jour fra 1967 og igen i Tristana i 1970. Ellers har vi også set hende i det storslåede drama Indochine, hvor hun fortjent fik en oscarnominering. Vi skal selvfølgelig ikke glemme hende i vores egen lille andedam, og huske på hendes fine rolle i Dancer in the dark.
Med udgivelsen af ”I min egen skygge” får vi lov til at få et indblik i en af filmhistoriens store skikkelsers tanker. Kun de færreste kender noget til mennesket Catherine Deneuve, men denne bog løfter noget af sløret. Vi er i dagbogsformen, og får præsenteret udpluk af hendes liv og film. ”Denne dagbog er delvist ført per hukommelse, de ting der virkelig har berørt mig står der ikke meget om, jeg har ikke turdet fortælle alt”- således skriver Catherine Deneuve, og det er da også kendetegnende for hele udgivelsen at det ikke er sladder og saftige historier der diskes op med. Der bliver ikke lukket skeletter ud af skabet denne gang. Vi kommer aldrig ind under huden på hende, men det ville nok også være synd. Nogle billeder må helst ikke krakelere for meget.
Vi kommer ”blot” med hende på arbejde, og oplever hende gennem hendes medvirken i nogle af de mange film hun har haft større og mindre roller i. Dagbogsnotaterne strækker sig fra 1968 og frem til 1999, og præsenteres i omvendt kronologisk rækkefølge, hvilket vil sige at vi faktisk starter med Dancer in the dark. Catherine har kun ros til overs for Lars von Trier og er betaget af Björks væsen, men føler sig noget overset. Vel, hun har ikke hovedrollen, men lidt opmærksomhed burde hun dog kunne få? Det er spændende og yderst interessant at få hendes vinkel på optagelsernes forløb, og hele det cirkus der er en filmindspilning. I det hele taget er det gennem bogen og årenes forløb spændende at følge hendes liv foran og bag kameraet.
Skulle man ønske at få en fornemmelse af kvinden bag dagbogsnotaterne er sproget i sig selv en ganske udmærket målestok. Sproget er virkelig godt, og man mærker følelserne omfavne ordene, og selv når det handler om noget så simpelt som farven på de svenske huse og glæden ved at komme hjem til Paris efter lang tids fravær, er der nærvær og kærlighed til det liv hun har valgt, bag det hele. Det vidunderlige sprog og den tone dagbogen er holdt i, gør bogen til en fornøjelse at læse.
I min egen skygge er en fin lille bog, der sagtens kan tåle at blive læst af såvel filminteresserede som de, der blot kender kvinden fra de mange film, og ønsker at vide mere.
Dagbogsnotaterne følges op af en langt interview med Catherine Deneuve af Pascal Bonitzer.
Bogen er venligst stillet til rådighed af
Forlaget Ørby.
