I 1987 dukkede de første afsnit af Inspector Morse op på britisk TV. Serien fik hurtigt stor succes og der blev lavet hele 33 afsnit i filmlængde. Serien var en filmatisering af Colin Dexsters kriminalromaner. I den sidste af de 33 film dør Morse og sætter derved et afsluttende punktum for serien. Året efter dør John Thaw, der har spillet kriminalkommissær Morse gennem alle filmene. Derved er det helt sikkert at vi ikke får mere at se til serien igen. Man kunne nemlig ikke forestille sig nogen andre end John Thaw i rollen som den øl-elskende Morse.
Morse er den lidt specielle politimand, der elsker øl, sin røde Jaguar og at lytte til tonerne fra Wagner. Da han var yngre gik han på college i Oxford, hvilket også danner rammerne om flere af filmene, blandt andet denne, Mord på universitetet. Hans assistent sergent Lewis er hans modsætning og har ofte også et andet syn på sagen end Morse, derfor supplerer de hinanden godt. Når Morse ikke lige har svaret så kommer Lewis med det.
I Mord på universitetet bliver Morse og hans assistent sergent Lewis sat på noget af en prøve. En japansk studerende bliver fundet myrdet på universitetet. Det ligner en eller anden form for religiøst ritual, men motivet for mordet er uklart. kriminalkommissær Morse for dog en hel del mere at se til, da yderligere to lig dukker op og han opdager at nogle har prøvet at skjule motivet for mordet.
Filmen er utrolig fængende og der bliver lagt massere spor undervejs som seeren kan sidde og prøve at strikke sammen til en løsning. Som mange af de andre film, overrasker Mord på universitetet med en uforudsigelig afsløring. Man skal helst føle man har løsningen for så at finde ud af at man er helt galt på den og det er heldigvis tilfældet med denne film. Som nogle af filmene om kriminalkommissær Morse, er denne på ingen måde langtrukken, der sker hele tiden noget der kan få en frem i stolen og sætter hjernen på arbejde.
Ekstra materiale:
Der er intet ekstra materiale.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
SF/Fox.