Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Lidt Udover Det ...
Lidt Udover Det Sædvanlige billede

Børnene Fra Sølv...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Insurgent

30. august 2015 af Jesper Poulsen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Insurgent billede

Fra A til B...

I en tid hvor ungdomsromanserier filmatiseret i ét væk, så kan det efterhånden være svært at holde styr og kende forskel på dem. Ofte sat i et futuristisk samfund, hvor der skal specielle kræfter til at løse udfordringer for at overvinde undertrykkelse. Det er langt hen ad vejen opskriften for The Hunger Games. Det samme kan man sige om The Maze Runner. Minsandten om ikke også det gælder for den udgivelse vi skal kigge nærmere på nu, nemlig anden del af Divergent-serien: Insurgent.

Spækket med tidens hotte ung-stjerner som Shailene Woodley og Ansel Elgort, som var det gribende kærestepar i den fabelagtige En Flænge I Himlen. Tilsæt Theo James (Underworld: Awakening), Jai Courtney (A Good Day To Die Hard) og Miles Teller (Whiplash) og man har et femkløver som kan få enhver teenagers mundvand til at løbe. Smid så nogle etablerede Hollywood-navne som Kate Winslet (Titanic), Naomi Watts (King Kong) og Octavia Spencer (Niceville) oven i hatten, så er man tæt på at have den fulde pakke.

De to altdominerende helte, Tris og Four, gemmer som hos Pacifisterne. De forrådes dog af Peter, og inden længe vrimler det med soldater i hælene på vores to helte. Tris og Four må kæmpe og overleve det bedste de har lært, for at komme i nærheden af den onde hersker Jeanine. Så kort kan kapitel to i serien beskrives. Men kan filmen så noget ud over bulder og brag og heroisk ungdom? Ja, den kan først og fremmest underholde. Den har en stærk visuel side, hvor øjnene bliver forkælet af lækker scenografi og troværdige special effects. Der bliver heller ikke skortet på indlevelsen i de heftige actionscener. Du skal ikke blive overrasket, hvis du på flere tidspunkter tager dig selv i at dukke hovedet for flyvende kugler. Desværre trækker det så modsat ned at Theo James’ rolle som Four, er blevet tildelt en diversitet som ikke holder. Han er både badass actionman og et corny skvat. Når han slår i bordet og bliver tøsefornærmet eller overspiller delen som ”enhver svigermors drøm”, så bliver det kvalmt. Han passer ikke altid lige ind i den treenighed som han udgør med Tris og Caleb.

Insurgent lever højest når der er tempo på drengen. I de mere stille passager, som vi har brug for i henhold til at forstå vores figurer og lære mere om dem, ja så stagnerer tingene simpelthen. Lidt lige som da man var barn, og var utålmodig når der var for meget dialog (nu kommer det kedelige hvor de bare snakker!) mellem tæsk, eksplosioner og biljagter. Filmen skal nok primært ses som et bindeled – også kendt som ”rejse-afsnittet” mellem sin forgænger og den afslutning. Netop nu er man i gang med optagelserne til Allegiant, part 1, som bliver navnet på tredje runde Divergent.

På forunderlig vis fortsætter sporet med at dele en bogseries afsluttende udgivelse op i to film. Vi så det i Twilight (Breaking Dawn 1 og 2), Harry Potter og Dødsregalierne 1 og 2 og det gælder også for The Hunger Games (Mocking Jay 1 og 2). Allegiant, part 1 skulle gerne dukke op i 2016, hvor part 2 indtil videre er annonceret til året efter. Jo, sådan spinder vi lige ekstra guld på en franchise… Hvordan det hele ender, må du altså vente et par år med at finde ud af, med mindre du har læst bøgerne.

Bonusmaterialet er særdeles omfattende på denne udgivelse. Hele 81 minutter tager det at komme alle kringelkroge rundt, for at følge tilblivelsen af Insurgent. Med andre ord – der bliver ikke bare skøjtet let hen over tingene her. Du får en fuldgod og gennemarbejdet rundvisning bag kulisserne.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: Insurgent
Original Titel: Insurgent
Premieredato: 6. august 2015
Instruktør: Robert Schwentke
Skuespillere: Shaileen Woodley, Theo James, Miles Teller, Jay Courtney, Zoe Kravitz, Kate Winslet, Mekhi Phifer, Naomi Watts, Maggie Q, Octavia Spencer, Ansel Elgort, Ray Stevenson
Spilletid: 119 min.
Selskab: Summit Entertainment, Mandeville Films, 2015
Genre: Action , Adventure










banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...