Christopher Nolan udtalte for noget tid siden, hvor svært han havde ved at slå igennem som instruktør, fordi ingen filmselskaber havde lyst til finansiere Memento (2000). Enhver filmelsker må grue for tanken om, hvis en af de mest innovative og nyskabende filminstruktører ikke havde fået lov at udleve sine visioner. Nolan har om nogen været manden bag de sidste 15 års bedste film, hvad enten det har været den finurlige narrative struktur i Memento, redefinitionen af superheltegenren i Batman-trilogien eller legen med tid og rum i Inception (2010). Med Interstellar har Nolan skudt efter stjernerne og lavet sin mest ambitiøse film til dato.
I en nær fremtid er jorden ved at gå under, primært fordi alle afgrøder dør ud. Derfor sendes ex-piloten Cooper (Matthew McConaughey) sammen med et team ud i rummet for at rejse gennem et ormehul til en helt anden galakse for at finde en beboelig planet til at genstarte menneskeheden. Tilbage på jorden efterlader Cooper sine to børn med håbet om at se dem igen, alt i mens han må forsøge at overleve de umulige odds ude i det fjerne verdensrum.
Da årets Oscar-nomineringer blev annonceret, var jeg nok ikke den eneste som blev virkelig skuffet over ikke at se Interstellar nævnt flere gange end ved de tekniske kategorier. Interstellar burde efter min mening også have været annonceret i nogle af de større kategorier. Her tænker jeg bl.a. Bedste Manuskript, for endnu en gang har Nolan-brødrene fundet på og skrevet et fantastisk opfindsomt manuskript ud fra fysikeren Kip Torns teorier om ormehuller og tidsrejser. Samtidig leverer McConaughey endnu en gang en vanvittig præstation som piloten og ikke mindst faderen, som må efterlade sine børn for at frelse jorden. Der bliver spillet på de helt store følelser undervejs, og McConaughey mestrer det til fulde. Scenen hvor Cooper modtager optagede videobånd af sine børn der snakker til ham, er så hjerteskærende godt spillet, at man selv har svært ved at holde tårerne tilbage.
Men Interstellar er en grandios størrelse og med Hans Zimmers ekstravagante orgeltema til at følge handlingen, så skifter Interstellar mellem at være en bombastisk film der handler om noget så stort som at frelse jorden og noget så simpelt som kærlighed. Det bliver også afspejlet i de vanvittig flotte billeder der spænder mellem visuelt fantastiske rumbilleder og følelsesmæssige nærbilleder af personernes ansigter, og samtidig lydsiden, hvor der lige som i rummet ikke er nogen lyd og Zimmers orgeltema der både varsler apokalypse og frelse.
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er kæmpe fan af Nolan og næsten alt ,hvad han har lavet, og for mig er Interstellar indtil videre kronen på værket. På trods af en spilletid på næsten 3 timer, så formår Interstellar at holde intensiteten og spændingen hele vejen igennem. Det er historien, skuespillet, musikken, følelserne, referencerne, ja faktisk alt der spiller i Interstellar og fra mit synspunkt er en af 2014’s allerstørste- og bedste film.
Ekstramateriale
Blu-Ray ud gaven af Interstellar kommer i en 2-disc udgave med masser af lækkert ekstramateriale omhandlende tilblivelsen af filmen. Der er på den anden disc over 2,5 times lækkert ekstramateriale som dykker ned i filmens tilblivelse, lige fra plottet, udtænkningen af design, musik, Kip Torns teorier, skuespil og alt mulig andet. Sådan en udgivelse som Interstellar er grunden til, at det fortsat kan betale sig at investere i film på Blu-Ray, fordi man får så meget ekstra for pengene.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Home Video.