Skriv en kommentar
Iron Man(2008) var den første film i Marvels projekt, der skulle lede op til The Avengers(2012) og derfor er det meget passende at Iron Man 3 er den første film efter. En film, der er her for at minde os om, hvorfor vi elsker individerne i Avengers gruppen, og ikke kun helheden. Og dette er i sandhed en individuel film. Den refererer sporadisk tilbage til ting, der skete i The Avengers(2012), men der ikke umiddelbart nogle gæsteoptrædener fra de andre helte eller nogle direkte referencer til fremtiden af det filmiske Marvel-univers.
Iron Man 3 handler i stedet om Tony Stark og hans forhold til Pepper Potts og hans eksistens som superhelt i en mere og mere usikker verden. Han har tydeligvis psykiske traumer efter begivenhederne i New York i The Avenger, men vælger at bekæmpe det ved at arbejde på nyere og nyere udgaver af sin Iron Man dragt. En dragt der i filmens begyndelse er nået op til version 42. Samtidig med dette kæmper den amerikanske præsident sammen med James Rhodes mod den mystiske terrorist Mandarinen.
Som det fremstår er der rigeligt med konflikter i filmen, som generelt er videreført fra henholdsvis The Avengers(2012) og Iron Man 2. Egentligt er det her, at Marvels tilgang til hele deres Avengers sæt af film, viser sin styrke. Det virker ikke som om, at filmen eksisterer i et vakum. Man kan glæde sig over at problemer fra de andre film dukker op, og glæde sig over muligheden for at skurke og opfindelser har potentialet til at dukke op i fremtidige film.
Som en helhed er filmen en rigtig god oplevelse. Der er to store actionscener som specielt er spektakulære. Desværre begge afsløret i filmens trailer. De resterende action scener er også gode, men ikke helt så imponerende. Filmens fortælling er god, specielt hele den indre del, der handler om hvor forvirret Tony Stark er over, hvad han vil med sit liv i denne nye verden. Skurken og skurkens håndlangere er alle meget interessante, hvilket altid er rart. Men filmens virkelige styrke er dens humor. Det kan slet ikke tælles hvor mange gange både genial humor i dialogen såvel som herlig fysisk humor fremgår. Meget af humoren kommer fra Jarvis og diverse udgaver af funktionsfejl på Iron Man dragten, men deres timing og placering i filmen er altid gode.
Og her vil jeg så have lov til at trække jer med ud af endnu en lidt nørdet tangent. Filmen er denne gang medskrevet og instrueret af Shane Black. Shane black er en af de moderne actionfilms fader på manuskriptniveau. Han har film som Lethal Weapon (1987), The Last Boyscout(1991), The Long Kiss Goodnight (1996) og Kiss Kiss Bang Bang (2005) på sit CV. Den sidste også som instruktør. Specielt indflydelsen fra Kiss Kiss Bang Bang er tydelig, med en fortællerstemme ind over både starten og slutningen på filmen, såvel som mandens spidsfindige humor. Specielt i forhold til skurkens håndlangere og deres personligheder. Men siden jeg er stor fan af Kiss Kiss Bang Bang kan jeg kun sætte pris på mere af det samme her. Også selv om det virker en smule udenfor hvad vi er vant til fra de foregående to Iron Man film.
Der er meget mere at diskutere om filmen. For eksempel fantastiske forvrængninger af Pepper Potts rolle som dame i nød, en herlig optræden af både Ben Kingsley og Guy Pearce, en virkeligt herlig bøjning af venskabet mellem en barnløs mand og en faderløs knægt, såvel som en helt genial genopfriskning af venskabet mellem Tony Stark og James Rhodes. Men alt dette er bedre at opleve på det store lærred. 3D delen var fin, på ingen måde forstyrrende for filmen, men den virkede aldrig rigtigt nødvendig heller. Så om man vil have det med eller ej, er lidt op til personlig smag. Der er dog det element, at 3D visningerne næsten altid er i de største sale, og det er en film, der virkeligt har godt af så stort et lærred som muligt.
Det er svært ikke uforbeholdent at anbefale Iron Man 3. Man vil mangle noget, hvis man ikke har set de foregående to Iron Man film såvel som The Avengers inden. Men i ramme alvor kan det sagtens være, at man stadig kan være underholdt. Kombinationen af action og humor er svær at trumfe og den finder sig perfekt til rette i det stadigt mere og mere kaotiske Marvel univers. Hvis du er Marvel-fan er her nok tegneserieherligheder til at underholde dig igennem hele filmen, og hvis du ikke er, har filmen humor og action scener nok til, at det ikke er vigtigt om du genkender hver enkelt reference.
