Skriv en kommentar
Jacob Tingleff er efter mit kendskab en af Danmarks mest ’usynlige’ tekstforfattere og stand-up komikere – i samme kategori som Thomas Hartmann, med hvem han turnerede med showet Farvelagte Frustrationer. Når jeg siger usynlig, mener jeg, at en stor del af stand-up eliten/branchen har været utrolig dygtige til at anvende stand-up scenen som afsæt til andre erhverv. Om det er et bevidst valg, er jeg faktisk ikke klar over, men faktum er, at Jacob Tingleff er involveret mange ting/shows, der har med stand-up og underholdning at gøre. Han er bare ikke skærmtrolden/ansigtet udadtil. Han har bl.a. skrevet tekster til: ”Langt Fra Las Vegas”, ”Gintbergs Store Aften”, ”Er Du Skidt Skat?” og ”Ugen Der Gak”, og hans tekstmæssige rutine er udpræget på udgivelsen, der går næsten ti år tilbage.
De tre første optagelser er fra stand-up.dk serien (fra 1997, 2002 og 2003), som har været vist i dansk fjernsyn i flere omgange. Den tidligste optagelse er fra 1997, og det er samtidig det korteste klip og varer kun få minutter, men allerede den gang var der lovende takter fra Jacob Tingleff.
Showet fra 2002 og denne stribe af stand-up serien indeholder ligeledes en interviewdel, der er klippet ind i mellem de forskellige shows. Interviewet er med til at give et indtryk af personen på en mere slap linje, og samtidig giver det mulighed for komikerne at begrunde/uddybe deres tilgang til komik. Selve showet er optaget på Comedy Zoo i København og i forhold til den første optagelse, anvender den mere erfarne Jacob en smule mimik. Hans materiale starter ’klassik’ med selvkritik og derefter gøres der grin med andre ting.
I optagelsen fra 2003 er han skarp, men desværre har denne optagelse en dårlig lyd. Det skæmmer oplevelsen. Igen starter Jacob sit materiale med at latterliggøre sig selv for derefter at brede sig ud på samfundskritiske skævheder og jokes om religion, terrorfrygt og kønsforskelle. Materialet er fantastisk godt skruet sammen og er det bedste på udgivelsen, men det er også på en anden baggrund end fx det seneste show, der er noget længere. Men hele showet har tematisk relation og har en genial og komisk sløjfe, der binder start og slut sammen på forestillingen.
”Pyt med skjorten” (2006) er udgivelsens nyhed og er den eneste optagelse, jeg ikke tidligere har set. Titlen på showet er en reference til sig selv og en (bemærkelsesværdig) skjorte han bar ved en tidligere optræden. Underligt nok stopper joken og skjorten med det samme, og der er ikke en rød tråd i showet eller en tematisk tilbagevenden til skjorten/titlen på showet. Men ellers er forestillingen fyldt med sløjfer, der binder materialet sammen på kryds og tværs, og han fastholder på den måde sit publikum. Jacobs erfaring gør, at han går direkte på med aktuelt samfundsmateriale, hvor han måske tidligere havde brug de lidt mere sikre selvkritiske ’jokes’. Denne observering er pudsig og kun mulig pga. de tidlige optagelser, der heldigvis også er på dvd’en. Kildematerialet har ikke ændret sig, og de foretrukne slag uddeles til religion, kønsforskelle og aktuelle samfundsbegivenheder. Hans professionalisme viser sig ved, at han redder lidt ordknuder undervejs og han fortsætter, selvom publikum egentlig misser en af hans pointer. Når han nu er så erfaren efterhånden, synes jeg også, at man kan stille større krav til hans materiale og hans optræden. Hans optræden fejler intet, om end starten virker lidt nervøs, og der sniger sig mange øh’er ind i udtalen i begyndelsen. I dette show savner jeg lidt tematisk relation, i stedet for ”bare” små tekstsløjfer og ’klassisk’ stand-up, der skyder lidt på det hele. Dermed ikke sagt, at det ikke er sjovt, for det er hylende morsomt, men jeg har på fornemmelsen, at Jacob, tekstmæssigt, kan skrue en bedre forestilling sammen end denne. Han har endda sneget en enkelt linje 3 joke ind, og det synes lidt for let i mine øjne af en komiker af hans format.
Denne udgivelse skal ses, og hvis man er vild stand-up scenen, har man givetvis set nogle af optagelserne før, men de kan sagtens genses. Det er et stort plus, at der ikke er en eneste genganger i jokes i de fire optagelser.
Udgivelsen indeholder ligeledes en cd ”Det Sorte Album” (show 2005), som var tænkt som en cadeau til stand-up comedy som medie. Jacob Tingleff havde derfor inviteret Dansk Blindesamfund til denne optagelse. Komikken er på højde dvd’en og materialet ligeså sobert og knivskarpt. Det er gedigen komik, og han twister og manipulerer med dine første indskydelser. Igen er materialet ikke skrevet sammen tematisk og er mere klassisk i den forstand.
Jeg har svært at se fidusen i at udgive en cd, hvor du fratager folk en oplevelsesdimension, men så længe cd’en ikke presser prisen i vejret, er den naturligvis velkommen og trækker ikke ned på den samlede vurdering. Jeg kommer til at se dvd’en, men tvivler på, at jeg hører cd’en igen, fordi jeg værdsætter totaloplevelsen af et godt stand up show.
